For tredje år i træk kører Højskolerne med i mangfoldighedstoget på Copenhagen Pride den 17. august 2019.
Du kan komme med både på og efter vognen.
Se event på Facebook
Meld dig til Højskolernes optog på Priden
Følgende højskoler har bl.a. tilmeldt sig optoget: Ry Højskole, Kunsthøjskolen i Holbæk, Ubberup Højskole, Brandbjerg Højskole og Den Rytmiske Højskole.
Højskoleelever går foran
Det er to tidligere højskoleelever Emil Werner Gravenhorst og Henrik Bertelsen, der går foran og sammen med Højskolernes sekretariat har de endnu engang arrangeret en højskolevogn i prideoptoget.
Vi synes, det er vigtigt at vise, at højskolerne er et sted, hvor der er plads til alle. Vi har selv oplevet højskolen som et sted, der lægger vægt på mangfoldighed.
Emil Werner Gravenhorst og Henrik Bertelsen, tidligere højskoleelever på Ubberup Højskole
Mangfoldighed er indsatsområde for Højskolerne. Det er mangfoldighed forstået i bred forstand hvor køn og seksuel orientering er en vigtig del, derfor er det også naturligt at højskolerne bakker op om den farverige parade på Copenhagen Pride.
Højskolerne er på priden ikke bare fordi det er vigtigt at slå et slag for kærligheden til mangfoldigheden, men også fordi det bør være en selvfølge, at alle har lov til at være præcis, den de er"
Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne
Mangfoldigheds indsatsen favner også hudfarve, etnisk oprindelse, national og social oprindelse, alder, tro eller religion, handicap og politisk anskuelse.
Højskolernes ambassadørnetværk
Hvis du vil være med til at bære højskoleånden ud i krogene af Danmark kan du blive en del af Højskolernes ambassadørnetværk.
Det er et netværk af frivillige tidligere højskoleelever, der gennem aktiviteter og events ønsker at sikre, at højskoleåndens potentialer når hele det danske samfund.
Læs mere om Højskolernes Ambassadørnetværk
Se stemning fra sidste år