Gymnasiestarten og presset fra samfundet blev for meget for Tobias. I stedet startede han på Ungdomshøjskole, hvor ingen dømte ham på forhånd.
Fra starten af i gymnasiet, var jeg bare en taber, selvom jeg ikke rigtig kendte så mange endnu. Jeg gik i en naturfaglig klasse, som virkede rigtig nørdet. Det er der jo ikke meget social status i.
Tobias Junget på 17 år har valgt at tage en pause fra det pres, han oplever som ung i uddannelsessystemet, der begyndte allerede i slutningen af Folkeskolen.
”I 7. klasse haglede det allerede ned med information omkring valg af ungdomsuddannelse. Nu skal du altså snart til at vælge, fik jeg at vide”.
Selvom Tobias startede på Aalborg Katedralskole, sidder han nu i dag og ikke kan forstå de muligheder, han blev præsenteret for dengang.
”Der var ikke noget alternativ. Selv inde på uddannelsesguiden, oplevede jeg ikke at få hjælp, hvis jeg ville prøve noget andet end en gymnasial uddannelse. Jeg lærte heller ikke, at der fandtes et sted som en ungdomshøjskole”.
I en lille landsby ved Egå nær Aarhus ligger ungdomshøjskolen, som Tobias har søgt tilflugt ved. Her kommer 16-19 årige på et ophold, i 5-10 måneder, hvor de selv kan strikke et skema sammen.
Se listen over ungdomshøjskolerne
Det minder om en efterskole på mange parametre. Spisesalen som mødested og lange gange og huse fyldt med værelser på rad og række, der emmer af ungdommelighed. Men undervisningen er ikke baseret på en eksamener til sidst eller et karakterræs blandt eleverne. De unge får i stedet lov til at fordybe sig i fag som kunst, e-sport, idræt eller psykologi.
”Yes, computerspiiil”, udråber Tobias, da samtalen går på hans ene valg af fag. Han skynder sig dog hurtigt at uddybe,
”vi spiller jo ikke bare. Vores underviser i e-sport, lærer os strategier, som kan bruges til meget mere end bare computerspil” Tobias
”vi spiller jo ikke bare. Vores underviser i e-sport, lærer os strategier, som kan bruges til meget mere end bare computerspil”
Tobias
Tilbage i Januar startede Tobias på skolen, og han har valgt at tage et helt år for at få den fulde oplevelse af at være på stedet og prøve de forskellige fag.
Tidligere tog Tobias den traditionelle vej med en gymnasial uddannelse i fællesskab med vennerne fra folkeskolen. Hurtigt i uddannelsen gik det op for Tobias, at han ikke følte sig tilpas i gymnasiekulturen.
”Det sociale handlede mere om, hvilken type man var, end hvem man i virkeligheden var som person. Dem jeg fortsatte i gymnasiet med, betragtede mig som den samme person fra folkeskolen, selvom jeg udviklede mig personligt. Hvis de bliver ved med at fortælle en, hvordan man er og sætter en i bås, så ender man med at tro på, at det er det, man er”.
Efter blot et par måneder, så Tobias sig nødsaget til at droppe ud.
”Jeg kunne simpelthen ikke klare den kultur”.
Tobias’ mor fandt frem til Egå Ungdomshøjskolen, som skulle vise sig at være en stepping-stone til den rigtige retning for ham.
”Jeg fandt hurtigt ud af, at det var en velsignelse at kunne genstarte hele den proces med at få nye venner og et nyt ry. At være et helt ukendt sted, hvor ingen dømmer en på forhånd”. siger Tobias
”Jeg fandt hurtigt ud af, at det var en velsignelse at kunne genstarte hele den proces med at få nye venner og et nyt ry. At være et helt ukendt sted, hvor ingen dømmer en på forhånd”.
siger Tobias
Især lærerne på ungdomshøjskolen gør en forskel for Tobias’ hverdag. En stor andel af dem er bosat på skolens matrikel og det gør en forskel.
”Lærerne virker som rigtige mennesker og ikke bare som din lærer. De er her jo hele tiden. Så vi omgås med dem konstant. Vi er i øjenhøjde med dem, i stedet for at være en åndssvag teenager, som jeg følte i gymnasiet”, fortæller Tobias, da vi netop støder ind i en lærer i skolens spisesal, som på lige fod med eleverne også skulle nyde godt af kantinens pandekager.
En ting Tobias er sikker på, er, at han ikke skal tilbage til den gamle omgangskreds i Aalborg. ”Jeg har jo ændret mig helt vildt og på en måde genopfundet mig selv. Hvis jeg tager tilbage, så vil jeg nok ryge ned i den samme bås, jeg blev placeret i”.
I stedet for, har han drøm om at tage til København, hvor han kan møde mennesker, der også møder ham med åbne arme. Men hans ophold slutter i december, og det skaber usikkerhed om, hvad han nu skal bruge sin tid på.
”Jeg vil egentlig gerne tilbage til en gymnasial uddannelse. Jeg føler, det er det bedste at gøre”.
Selvom han har planer om en gymnasial uddannelse, har pausen fra uddannelsessystemet været en vigtig del af at kunne komme til at starte på en ny uddannelse.
”At jeg er begyndt heroppe, er et af de bedste valg, jeg selvstændigt har taget. Det vil jeg aldrig fortryde. Her kan jeg se, at det ikke kun er mig, der føler presset udefra”.
Se kurserne på Egå ungdomshøjskole
Artikel af er oprindeligt skrevet af journaliststuderende Mathias Eis Schultz