Højskole Hacks - Højskole i YouTubeform

Udgivet 13-12-2021

På Højskolernes Youtubekanal kan du få vejledning i alt fra hjemmelavet gin til at lappe en cykel eller dreje en skål i ler. Vi har filmet en række engagerede højskolelærer, som giver tips til din hverdag - Højskole Hacks kalder vi det.

Højskole Hacks - Højskole i YouTubeform

Hver dag underviser engagerede højskolelærere i flere hundrede forskellige fag, og det har vi nu filmet og formidlet på Youtube, så du kan få del i noget af det og forhåbentlig lyst til mere.

Hvad er et Højskole Hack?

Højskole Hacks er vejledningsvideoer, som giver en instruktion i noget som alle kan bruge i hverdagen, og som har en krog i et fag på en højskole. Navnet er stærkt inspireret af Life Hackssom er en betegnelse for mere eller mindre opfindsomme metoder til at gøre hverdagen nemmere, enklere og smartere. 

Se Højskole Hacks på Højskolernes Youtubekanal

Abonner på Youtube-kanalen

Har du en googlekonto, kan du sikre at alle nye hacks lander som en notifikation på din konto, hvis du klikker på "Abonner". 

Abonner på Højskolernes YouTubekanal

Højskolelærere i online oplysning

Du kan gå på opdagelse i 73 film fra højskolerne, og der er stor mangfoldighed i temaerne. Find alle filmene i listen nederst i artikel.

Hovedpersonerne er alle engagerede højskolelærer, der hver dag underviser og oplyser elever på hver deres højskole. Man kan ikke uddanne sig til højskolelærer. Enhver kan i princippet blive det, men ofte er en højskolelærer karakteriseret ved at brænde for et fag og for at give erkendelser og færdigheder videre til eleverne. Den ild prøver vi at indfange en lille flig af i de 2-7 minutter lange film.

Højskolelivet er selvfølgelig meget mere end vi kan indfange på 2-7 minutters vejledning, så vi håber filmene bliver god inspiration til at opleve højskolen live.

Se listen over højskoler

Se Højskole Hacks

Hent flere