"Jeg er slået tilbage til start," udtaler Cecilie Engelbrecht i dagens udgave af Jyllands-Posten, hvor hun fortæller, hvordan det føles at se højskolerne blive lukket ned få uger, før hun skulle være startet.
Hun har arbejdet hårdt, sparret op og glædet sig. I stedet står hun tomhændet tilbage, da hun har opsagt både jobs og bolig for at være klar til at starte på Rønde Højskole ved årets begyndelse.
Det er alt andet end drømmen om et højskoleophold at sætte sig til undervisning foran skærmen hjemme hos mor og far. For ikke at nævne længslen efter at være sammen med de andre elever, som hun endnu ikke har haft mulighed for at møde.
Der er en diskurs i samfundet, om at vi sidder i samme båd. Det gør vi ikke. Vi er i samme hav, men i hver vores båd
Camilla Engelbrecht
Og selvom resten af samfundet er hensat til hjemmearbejde og digitale erstatninger for sociale aktiviteter, kan det ikke måle sig med den situation, de unge står i, når deres højskoleophold rykker online.
"Der er en diskurs i samfundet, om at vi sidder i samme båd. Det gør vi ikke. Vi er i samme hav, men i hver vores båd," siger Cecilie og understreger, at ungdomslivets kapitler er her og nu - de kan ikke bare rykkes. Om et år skal de videre.
Sabrina bor i et walk-in closet, indtil højskolerne åbner igen
Et andet sted i Danmark har Sabrina midlertidigt bosat sig i sine søstres klædeskab, mens hun venter på at kunne flytte ind og starte på Gymnastikhøjskolen i Ollerup:
"Det føles underligt at være sådan helt låst fast, mens man venter på, at nogen højere oppe tager en eller anden beslutning," siger hun til TV2ECHO.
Pandemien har gjort de unge omstillingsparate, men det er ikke uden omkostninger, siger Sabrina, der ikke finder det lige let hele tiden at skulle justere sine drømme og planer.