Du møder statsministeren i toiletkøen, synger morgensang med Bertel Haarder og møder Kristian Jensen til en langbordsmiddag mod ensomhed. Folkemødet handler om politik, men det er så meget andet.
På Vartov i København hænger eleverne fra Bosei Højskole ud ad vinduerne for at synge gården op, så folkemødedeltagerne kan få en Coronasikker oplevelse af fællessang i solskinnet. Blandt publikum sidder 25-årige Anna, der sammen med to veninder har grebet chancen for at se en god debat og opleve, hvad det er, folkemøder kan:
”Den offentlige debat kan hurtig blive mudderkastning, så normalt er det slet ikke en mulighed for mig at deltage. På sociale medier bliver den politiske debat hurtigt en personlig hetz fremfor at handle om sagen. Det er i hvert fald en frygt, jeg har, som gør, at jeg ikke har lyst til at deltage eller blande mig. Der er det her et mere trygt rum, hvor mødet med for eksempel politikere bliver mere ligeværdigt og tilgængeligt,” siger hun.
Anledningen til forsamlingen i gården på Vartov er det nye initiativ ”Højskolernes Folkemøde på Hjul”, som ruller ud i landet for at sprede højskole- og folkemødeånden lokalt.
Længere nede i gården frekventerer landsformanden i FORA, Karen Maigaard, Højskolernes foodtruck, som med Ubberup Højskole ved gryderne serverer et lækkert vegetarisk måltid. Normalt ville hun være i Allinge og deltage på lige fod med andre organisationer, men i år er hun landet her:
”Idéen om, at folkemødet kan brede sig til hele landet, holder jeg meget af. Det er der noget folkeligt over. Det gode ved Folkemødet er, at man møder folk. Du går ikke fem meter, før du møder en eller anden, som du har set i fjernsynet, og som du i denne ramme godt tør opsøge og gå i dialog med. Med den polarisering, vi oplever i samfundet lige nu, tror jeg, de fleste kan se, at det er nødvendigt, at vi får snakket med hinanden på tværs,” siger hun.
Og netop ønsket om at mindske polariseringen er en af grundende til, at ”Folkemødet På Hjul” blev skabt.
Måske kan den gule foodtruck og tilhørende røde scene være med til at løfte det folkelige engagement og styrke den demokratiske samtale i egne, hvor samtalen mellem mod stridende parter er gået i hårdknude eller i stå.
Det er vigtigt at imødegå den tendens, man somme tider kan få indtryk af dominerer. Nemlig at der debatteres alene for debattens skyld. Jeg mener: Kunne man slutte alle debatter med forslag til et konkret initiativ, som debattørerne forpligter sig til at gennemføre? Elsebeth Gerner Nielsen, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Det er vigtigt at imødegå den tendens, man somme tider kan få indtryk af dominerer. Nemlig at der debatteres alene for debattens skyld. Jeg mener: Kunne man slutte alle debatter med forslag til et konkret initiativ, som debattørerne forpligter sig til at gennemføre?
Elsebeth Gerner Nielsen, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Grundidéen med højskolernes tilstedeværelse på Folkemødet i Allinge har alle år været at lave højskole fremfor at tale om højskole. Med 500+ elever, ungescenen Ungdomshøjen og Højskolernes Folkekøkken har højskolerne har været med tilbringe det folkelige ind i Folkemødet og arbejdet for, at Folkemødet ikke kun er en årlig festival for politikere, lobbyister og interesseorganisationer.
”Det er ikke højskolernes eller folkeoplysningens opgave at promovere bestemte synspunkter, men netop at skabe en ramme, hvor mange forskellige synspunkter kan komme til orde og gøre sig gældende,” siger forhenværende generalsekretær i FFD Elsebeth Gerner Nielsen.
Samtalen og det uformelle møde mellem folk og politikere var også afgørende for, at højskolerne valgte at deltage i Folkemødet i år, selvom folkefesten kun var en lille skare forundt, og både folkekøkken og højskoleelever måtte udeblive.
Ud af pandemiens restriktioner spirede nye folkeoplysende initiativer – herunder ”Højskolernes Folkemøde på Hjul”, der kan være med til at støtte op om positive strømninger for demokratiets fremtid. Det er i hvert fald håbet.