Behov for nye initiativer
Hvordan skaber vi kontakt mellem mennesker, som er uenige? Hvordan får vi noget konstruktivt ud af at være sammen med mennesker, der har andre meninger end os selv?
De spørgsmål stiller Foreningen Folkemødet borgere, foreningsaktive, erhvervsledere, meningsdannere og politikere, når Folkemødet i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Højskolerne og Frirummet rykker ud i landets fem regioner.
Folkemødet er jo et fantastisk eksempel på en idé til at skabe dialog mellem mennesker med forskellige meninger. Vi ser det også, når borgere drikker dialogkaffe på tværs af uenigheder, og når topchefer og borgmestre ‘går i praktik’ i egen virksomhed eller i kommunens tilbud for at få inspiration til fremtidens beslutninger.
Camilla Laudrup, direktør i Foreningen Folkemødet
Sammen inviterer parterne borgerne til at udvikle idéer til demokratiske initiativer, som kan skabe nye forbindelser mellem mennesker med forskellige meninger. Det kan være på arbejdspladsen, i lokalsamfundet eller et helt tredje sted, hvor vi som mennesker skal være bedre til at tale sammen trods vores uenigheder.
"Jeg er sikker på, at der under Folkehøringerne kommer masser af bud på nye, spændende initiativer fra borgere fra hele landet, der kan bidrage til at styrke vores demokrati", siger direktør i Foreningen Folkemødet, Camilla Laudrup.
Idéerne og erfaringerne fra Folkehøringerne samles på Folkemødets Hovedscene den 19. juni, hvor politikere og andre udfordres til at afprøve dem. Arrangementet live-streames på folkemødet.dk og biblioteker over hele landet, så alle kan følge med.
For parterne bag er ønsket, at man gennem de nye initiativer kan kickstarte dialogen på tværs.
Vi vil skabe rammerne for, at man kan krydse klinger og idéer på nye måder. At vi tør mødes i vores forskelligheder. For det er i mødet mellem holdninger, at vi styrker vores demokrati og kan skabe fremdrift og udvikling for vores erhvervsliv, borgere og beslutningstagere.
Camilla Laudrup, direktør i Foreningen Folkemødet
Hvorfor er højskolerne med omkring folkehøringerne?
Højskolerne støtter op omkring Folkehøringerne, fordi der er brug for at bygge bro mellem folk med forskellige baggrunde og meninger.
”Det er indlysende, at højskolerne medvirker de steder, som viser, at demokratiet ikke kun er noget, der foregår på Christiansborg, men i lige så høj grad er det, der sker, når folk mødes og debatterer det, vi er fælles om og det, der adskiller os. Den direkte dialog mellem folk med forskellige holdninger og baggrunde er forudsætningen for vores demokrati”,
udtaler Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening.
Og højskolerne har 175 års erfaring med at arbejde med bro mellem folk med forskellige baggrunde.
”Hver især udgør højskolerne et demokratisk mikrokosmos. Et sted, hvor man i mødet med andre – både dem, der ligner en selv, og dem, der ikke gør, i fællesskab diskuterer præmisserne for den helhed det er vores fælles ansvar at forvalte. Højskolen repræsenterer både i sin idé og den daglige praksis den samtale- og dialogkultur, som både Folkehøringerne og Folkemødet ønsker at fremme. Derfor at det også oplagt, at Højskolerne bidrager begge steder”.
Fakta:
-
Forud for årets Folkemøde på Bornholm har Foreningen Folkemødet i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Højskolerne og Frirummet inviteret til regionale, digitale Folkehøringer. Her udviklede borgere idéer til demokratiske initiativer, som skal skabe nye forbindelser mellem mennesker med forskellige meninger.
-
De bedste idéer bliver udvalgt og præsenteret på Folkemødets Hovedscene i Allinge den 19. juni, hvor politikere og andre udfordres til at afprøve og gennemføre dem.
-
En ny analyse fra Norstat Danmark foretaget for Foreningen Folkemødet viser, at knap hver tredje dansker oplever, at coronakrisen har gjort det sværere eller meget sværere at tale politik med mennesker, de er uenige med. Knap 7 ud af 10 mener, at det har stor betydning for demokratiet at tale med mennesker, man er uenig med. (Kilde: Norstat Danmark, analyse foretaget blandt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere i perioden 22.-25. marts 2021)
-
Læs idékataloget her.
