”Vi har jo været mega glade for at gå på højskole! Og flere skal opleve, hvor fantastisk det er. Derfor vil vi arbejde for, at højskolerne reelt bliver for alle!” Ordene er Marek Azouleys. Der bliver nikket rundt om bordet. ”Ja, det er sådan, vi skal starte. Positivt,” istemmer Donna Munezero.
Skrivegruppen er alle enige om, at anslaget er væsentligt. De vil vise, at anbefalingerne er konstruktive. Formålet er at gøre noget godt endnu bedre og samtidig adressere, hvor problemerne med højskolernes mangfoldighed er størst. Højskolernes Ungepanel opstod i kølvandet på et interview med tidligere højskoleelev Prince.
Henry i Højskolebladet. Artiklen skabte røre. Ikke kun i Princes indbakke, men også i Berlingske, som konkluderede, at: ”Ophedede debatter om racisme og køn er for alvor rykket ind på danske højskoler”. Prince valgte at stå frem med sine oplevelser med racisme for at sætte fokus på, at den diskrimination, der finder sted i resten af samfundet, ikke efterlades på dørtærsklen til højskolen.
Som minoritetselev bliver man reduceret til udelukkende at blive identificeret med sin etnicitet, religion, seksuelle orientering, køn, funktionsnedsættelse og baggrund. Man får sjældent lov til bare at være en ordinær elev. Det betyder, at minoritetsetniske elever ofte bliver konfronteret med deres minoritetsmarkør og dermed tvinges til at forholde sig til det, der adskiller dem fra majoritetsdanske elever
Ungepanelet
Ønsket om større inklusion på højskolen handlerfor ham især om en større diversitet i elevgruppen. ”Bare det at få adgang! At vide, at højskole er en mulighed, kræver indsigt. Det forudsætter, at man enten har været et sted, hvor højskole er noget, der er blevet talt om, eller at ens familie har anbefalet det. Og så skal man jo lige have det privilegium at kunne tage et halvt eller helt år ud af kalenderen – og i øvrigt have råd til det,” pointerer Prince.
Kritikken gav genlyd, og en flok unge meldte sig på banen, da FFD i samarbejde med Mino Danmark rakte ud for at etablere et ungepanel, der med afsæt i egne erfaringer kan vejlede højskolerne til at opnå en mere mangfoldig elevgruppe. Én af de fremhævede problematikker handler om kulturen og det faktum, at flere af de unge i panelet har oplevet racisme på højskolerne:
”Som minoritetselev bliver man reduceret til udelukkende at blive identificeret med sin etnicitet, religion, seksuelle orientering, køn, funktionsnedsættelse og baggrund. Man får sjældent lov til bare at være en ordinær elev. Det betyder, at minoritetsetniske elever ofte bliver konfronteret med deres minoritetsmarkør og dermed tvinges til at forholde sig til det, der adskiller dem fra majoritetsdanske elever”, påpeger panelet, som derfor råder højskolerne til at uddybe deres retningslinjer i forhold til diskrimination og yderligere gøre dem handlingsbaserede og helhedsorienterede.