Højskolerne skal være mødested for endnu større forskellighed

Af Malene Fenger-Grøndahl, journalist

Da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye var blevet færdig som murer, søgte han ind til militæret. Men da han blev erklæret ikke egnet til militærtjeneste, måtte han i stedet finde på noget andet, og så endte han – en smule tilfældigt – på Krabbesholm Højskole i Skive.

”Jeg syntes, at jeg lidt var blevet snydt for nogle oplevelser, når jeg ikke kunne komme i militæret. Så jeg kiggede mig om efter et sted, hvor jeg kunne opleve noget fællesskab og blive udfordret. Så fik jeg den ide, at det kunne være på en højskole. Jeg bladrede igennem højskolernes katalog, og da jeg altid har interesseret mig meget for arkitektur, valgte jeg Krabbesholm Højskole, som også dengang profilerede sig på blandt andet at have arkitektur som linjefag,” fortæller Mattias Tesfaye.

På hans højskolehold var der ikke andre med en håndværkeruddannelse. De fleste var unge fra velstillede nordsjællandske familier, der havde gået i gymnasiet og tog et højskoleophold som en del af et sabbatår, inden de skulle læse videre.

”For mig var det en helt anderledes kultur, for jeg var vant til at omgås unge med en håndværkeruddannelse, hvor det var mere almindeligt at tænke på at komme ud og tjene nogle gode penge. Det var virkelig øjenåbnende for mig at møde unge fra et helt andet miljø end mit eget. Det var sundt for mig at lære, at selv om ens forældre har købt en lejlighed til en på Nørrebro, og man har fået en bil i 18 års fødselsdagsgave, betyder det ikke, at dit liv er let. Du kan sagtens have problemer alligevel,” siger Mattias Tesfaye, der er vokset op i Aarhus og i dag bor i Albertslund med sin kone og deres to børn.

”Når jeg tænker tilbage på, hvad der var det bedste ved min højskoleoplevelse, handlede det ikke så meget om, hvad vi fik at spise, hvor store værelserne var, eller hvilke fag vi blev undervist i, men om at jeg fik mulighed for at møde en masse mennesker, som jeg ellers aldrig ville have lært at kende. Det var mennesker fra andre dele af landet og med andre sociale baggrunde end mig,” siger han om sine tre måneder på Krabbesholm Højskole i 2002.

Mødested for forskelligheder

Mattias Tesfaye mener, at en af højskolernes vigtigste opgaver og en væsentlig del af deres eksistensberettigelse netop er, at de kan fungere som mødesteder og platform for samtale mellem mennesker fra forskellige samfundslag og med forskellige faglige og erhvervsmæssige baggrunde og forskellige holdninger.

”I en tid, hvor vi ikke længere ser de samme fjernsynsudsendelser, ikke abonnerer på samme aviser og ikke ser de samme film i biografen, er den fælles samtale truet. Vi streamer serier, hører musik på Spotify og får en stor del af vores nyheder fra sociale medier, hvor vi risikerer primært at møde holdninger, der ligner vores egne. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi som samfund understøtter de steder, der kan skabe fælles kontaktflader, og det kan for eksempel være højskolerne,” siger han.

Men han er i tvivl om, hvorvidt højskolernes elevsammensætning i dag er så mangfoldig og bred, at de fungerer som mødested for forskelligheder i det omfang, han kunne ønske sig.

Jeg kan godt se for mig, at højskolerne kan vække flere unges interesse for håndværksfagene. Men jeg mener ikke, at højskolerne skal missionere for, at folk skal vælge bestemte uddannelser eller erhverv. Højskolerne skal vække folks nysgerrighed og tale op imod tidens tendenser.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye

”De sidste to årtier har jeg været meget rundt i landet og holdt foredrag og været på rigtig mange højskoler, og mit indtryk er, at det ikke er et repræsentativt udsnit af den danske ungdom, der tager på højskole. Det er ærgerligt – ikke kun for dem, der ikke kommer på højskolerne, men også for alle dem, der kommer på højskolerne, da de bliver snydt for en oplevelse, når de for eksempel stort set ikke møder unge med en håndværkeruddannelse eller unge med anden etnisk baggrund end dansk,” siger ministeren og uddyber:

”Hvis næsten alle højskoleelever har taget studentereksamen og er vokset op med forældre i arbejde og i hjem med bogreoler og klaver, bliver de snydt for at møde andre dele af Danmark,” siger han.

”Er der ingen elever med indvandrerbaggrund på højskolerne, er det ikke kun Mohammed, der mister noget; det er også Amalie, fordi hun ikke møder Mohammed. Den oplevelse, som højskolerne tilbyder, bliver simpelthen dårligere af, at Mohammed ikke går der.”

Også i forhold til politiske holdninger er det vigtigt, at højskolerne kan tiltrække et bredt udsnit af befolkningen, mener ministeren.

”Højskolerne skulle gerne være et sted, hvor man kan komme til at bo på værelse med en, der stemmer på noget fuldstændig andet end en selv. Men mit indtryk fra mine besøg på højskolerne er, at de fleste højskoleelever repræsenterer de vælgere, som er kritiske over for den førte udlændinge- og integrationspolitik og anser den for at være for stram. Det er jo fint, at jeg kan stå der og forsvare regeringens politik, men jeg ville ønske, at eleverne mødte jævnaldrende medkursister, som de har rengørings- eller køkkentjans med, der havde nogle andre holdninger. Ikke fordi de skal tage fra højskolen med bestemte holdninger, men fordi de gerne skulle tage derfra med flere spørgsmål, end de kom med – og en forståelse for, hvorfor andre tænker og mener, som de gør,” siger han.

Birgit Fuglsbjerg, der er forstander på Rønde Højskole og medlem af FFD’s bestyrelse, er enig med Mattias Tesfaye i, at højskolerne skal have en så mangfoldig elevgruppe som muligt, og at mangfoldigheden på en række parametre kan og bør blive større.

”Højskolerne har altid arbejdet med at nå ud til nye grupper i samfundet, og det gør vi fortsat. Det nye er, at det bliver skrevet meget tydeligt ind i den nye strategiplan for foreningen,” siger hun. Noget af det nye, som FFD arbejder på, er at få fat i nye ungegrupper, som ikke kender til højskolen som mulighed.

”Der er miljøer og grupper af unge, hvor højskolerne ikke er kendte, og hvor der ikke er tradition for, at man tager på højskole. Vi har brug for at vise hele verden, hvad højskolerne er, og hvilke tilbud og muligheder højskolerne har i dag. Vi vil gerne nå ud til unge, som overvejer eller er i gang med at afslutte en håndværksuddannelse, og det kan vi måske gøre ved at være mere synlige på deres uddannelsessteder,” siger Birgit Fuglsbjerg.

”Højskolerne har altid arbejdet med at nå ud til nye grupper i samfundet, og det gør vi fortsat. Det nye er, at det bliver skrevet meget tydeligt ind i den nye strategiplan for foreningen.

Birgit Fuglsbjerg, forstander på Rønde Højskole og medlem af FFD’s bestyrelse.

Højskoleforeningen arbejder også på at nå ud til flere med etnisk minoritetsbaggrund, og på visse højskoler er det lykkedes. På andre højskoler har man succes med at integrere unge med forskellige diagnoser og særlige behov. Det gælder for eksempel Rønde Højskole, hvor Birgit Fuglsbjerg er forstander.

”Selv om mange af vores elever er 4. g’ere, er de på mange parametre meget forskellige. De fleste af vores elever har en gymnasial uddannelse, men derudover er de meget forskellige, og for mange af dem bliver højskolen det sted, hvor de finder drivkraft til at komme videre i uddannelsessystemet og til i øvrigt at bidrage til samfundet. Det må vi ikke tale ned eller overse i vores bestræbelser på at blive en højskole for flere,” siger hun.

Hun mener, at selv om det er væsentligt, at man på de enkelte højskoler gerne skal kunne møde en forskellighed i elevgruppen, er det også vigtigt, at højskolerne hver især får lov til først og fremmest at rette sig mod en særlig målgruppe uden dog af den grund at blive så specialiserede, at de ikke længere er åbne for alle.

”Det ligger i loven, at vi skal være åbne for alle, og det ligger i hele højskoletraditionen. Men derfor kan de enkelte højskoler godt profilere sig på og specialisere sig i at være særligt gode til at rumme og inkludere bestemte grupper,” siger hun.