Politiken har valgt at dedikere dette højskoletillæg til de højskoleelever, der ikke er en del af en flok. Dem, som brænder for at bruge hænderne og måske gå videre til et job som tømrer, elektriker eller maler. Unge, der også har gavn af højskolernes dannelse, men som ikke udgør majoriteten på holdene, som det ser ud i dag.
I tillægget kan du læse om Ellen på 17 år, der er elev på Roskilde Festival Højskoles linje i design og håndværk. Hun var skoletræt og kunne ikke se pointen i de boglige fag, men på værkstedet på højskolen har Ellen fundet mening med undervisningen.
Du kan også læse et interview med kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, der mener, at højskolerne skal gøre endnu mere for at tiltrække forskellige unge. Og om elever, der er i EGU-forløb på Brande Højskole og som har fundet et fællesskab med ligesindede.
Læs Politiken højskoletillæg online
Artikler
Leder: Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er, så velkommen her!
Reportage: Roskilde Festival Højskole
Interview: Ane Halsboe-Jørgensen
Reportage: Brande Højskole
Guide: Find vej i tilskudsjunglen
Baggrund: Højskole for alle
Baggrund: Højskolens udvikling