Højskolen indeholder alle ingredienserne til en ordentlig omgang FOMO

Udgivet 04-02-2022
Fællesskab Højskoleliv

Hvornår er det for sent at få venner, og risikerer man at blive hægtet af fællesskabet, hvis man tager lidt tid alene på værelset? Frygten for at gå glip af noget fylder hos højskoleelever, siger lærer Frederik Aamand Holm fra Uldum Højskole. Han har set nærmere på begrebet FOMO og opfordrer til at tale mere om det på højskolerne.

Det sociale er en stor del af det at være på højskole, og det kan der både være fordele og ulemper ved. Arkivfoto: Jon Spangsvig

Af Mette Skov Hansen

"Hver gang jeg vælger at være sammen med nogen, så vælger jeg jo de andre fra, og jeg vil helst snakke med alle."

Sådan lyder det fra en af de elever, som lærer på Uldum Højskole Frederik Aamund Holm interviewede for nogle måneder siden. Anledningen var et projekt, som højskolelæreren lavede i forbindelse med et pædagogisk uddannelsesforløb, og emnet for projektet var elevernes frygt for at gå glip af noget under deres ophold.

På højskolerne er mange mennesker samlet på ét sted. Hverdagen består af spændende fag og sociale aktiviteter. Der sker hele tiden noget, man kan tage del i – eller som man føler, man burde tage del i. Med andre ord indeholder højskolen i sin grundform alle ingredienserne til en ordentlig omgang FOMO.

Frederik Aamand Holm, Uldum Højskole

"Det startede egentlig med, at jeg ville undersøge, hvorfor mange elever har så svært ved at finde ro til at fordybe sig på højskolen. Mange tager på højskole med et ønske om at blive bedre til at spille guitar, at lære at skrive digte eller at løbe et halvmaraton, men de ender i stedet med at prioritere alt det sociale," siger han og tilføjer, at det fik ham til at tænke på, om højskolerne har et problem med FOMO – fear of missing out.
 
"Vi vil gerne være et modsvar til det pres, unge ofte oplever i forbindelse med uddannelse, karakterer og alle mulige andre ting i samfundet, men er vi opmærksomme på det sociale pres, man måske mærker på højskolen?," siger han. 

FOMO

Står for fear of missing out. Udtrykket bruges ofte om sociale situationer til at beskrive angsten for at gå glip af noget.

FOMO er et vilkår på højskolerne

Frederik Aamand Holm beskriver sig selv som introvert, og han kan huske, hvordan han på sit eget højskoleophold kunne have brug for at trække sig tilbage.

"Men det er svært, når der hele tiden sker så meget rundt om en. På højskolerne er mange mennesker samlet på ét sted. Hverdagen består af spændende fag og sociale aktiviteter. Der sker hele tiden noget, man kan tage del i – eller som man føler, man burde tage del i. Med andre ord indeholder højskolen i sin grundform alle ingredienserne til en ordentlig omgang FOMO."

FOMO på højskolen kan resultere i, at du ikke vil gå i seng, fordi du så går glip af snakken i opholdsstuen. Eller at du ikke kan trække dig og gå ind på værelset, fordi du frygter, at du bliver hægtet af fællesskabet.

Frederik Aamand Holm, Uldum Højskole

 I sit projekt har Frederik Aamand Holm interviewet elever fra frem forskellige højskoler, og samtalerne peger ifølge ham på, at FOMO er et vilkår på skolerne, men også et problem for mange. 

"Det handler om frygten for ikke at være med. At føle, at alle har nogen at snakke med undtagen en selv. At være i tvivl om, hvornår det er for sent at få venner, og om man kan være venner med 120 mennesker," siger han og nævner som eksempel en elev, der sammenlignede de andre elever på højskolen med samlekort, hvor man gerne ville have dem alle sammen.

"FOMO på højskolen kan resultere i, at du ikke vil gå i seng, fordi du så går glip af snakken i opholdsstuen. Eller at du ikke kan trække dig og gå ind på værelset, fordi du frygter, at du bliver hægtet af fællesskabet. Nogle elever bliver nærmest stressede af at gå på højskole, og det er jo ikke meningen."

Det er ikke fordi, vi skal lukke ned og være introverte alle sammen. Men vi skal hjælpe de unge med at italesætte det sociale ræs, der kan opstå, og finde en balance.

Frederik Aamand Holm, Uldum Højskole

FOMO er ikke kun dårligt

Ifølge Frederik Aamand Holm er det dog også vigtigt at sige, at mange også trives med alt det sociale på højskolen. FOMO er også udtryk for, at man gerne vil fællesskabet, og mange elever giver udtryk for, at de er okay med følelsen af ikke at ville gå glip af noget.

"Så det er ikke fordi, vi skal lukke ned og være introverte alle sammen. Men vi skal hjælpe de unge med at italesætte det sociale ræs, der kan opstå, og finde en balance."

Han har selv holdt workshops om emnet for sine elever, og de har været glade for at snakke åbent om det. Ifølge Frederik Aamand Holm er det vigtigt at turde tage samtalen på højskolerne. 

"Vi skal også tage fat der, hvor det gør ondt. Det gør højskolerne allerede på mange parametre. Men det her område har vi overset."

Læs mere om Uldum Højskole her.

Blå Bog

Frederik Aamand Holm. Underviser i musik på Uldum Højskole. Har læst på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og tidligere undervist i sammenspil og klaver, skrevet musik samt spillet i forskellige bands. Ansat på Uldum Højskole i 2019. Færdiggjorde i januar Højskolepædagogisk Uddannelse, som er et 1-årigt uddannelsesforløb, der udbydes af FFD.

 

Sagt af højskoleelever om FOMO

”Jeg kan huske engang, jeg sov 14 timer mens resten af højskolen var i byen, og dagen efter snakkede alle om, hvad der var sket, og jeg havde ikke været med, og folk var sådan ’hvor er det sygt at du bare sov i stedet’.”

”Hvis man er syg tre dage, kan man føle sig helt tabt bag vognen. Der er hurtigt en masse nye historier og opstået en masse nye jokes. Interne ting opstår hurtigt!”

”Hver gang jeg vælger at være sammen med nogen, så vælger jeg jo de andre fra, og jeg vil helst snakke med alle. (…) Dén der menneske-FOMO er uhyggelig. Relationer tager lang tid at opbygge, og man vil gerne have dem alle sammen i deck’et som samlekort.”

”Nogle gange så står man og tænker ’hov, jeg har slet ikke haft tid for mig selv’.”

”I starten var jeg nervøs for at blive efterladt af fællesskabet og bum, nu er det her en lukket gruppe, og så nåede jeg ikke det tog. Men det var så nok mest noget, der var inde i mit eget hoved.”

”Jeg havde også en del FOMO i starten. Men så vendte vi det til JOMO, Joy Of Missing Out, så vi sagde: Nu vælger jeg det her fra, så vi kan gøre det her i stedet, at man får gjort noget godt for sig selv i stedet for. Det har hjulpet os rigtig meget. I stedet for at tænke ’nu vælger jeg noget fra’, så tænke ’det her vælger jeg at gøre’. Men det er meget nemmere sagt end gjort.”

”Jeg synes også på en måde, at det, at der er FOMO, det er fint nok. Jeg tror også at det er en naturlig ting, og der er jo meget på spil i starten, når man ikke kender hinanden. (..) Jeg tror mere at samtalen om, at det kommer til at ske, og at det ikke er farligt, den er vigtig.”

”Jeg har brug for at trække mig meget og er ikke god til store grupper. F.eks. når jeg sidder på værelset og kan høre dem ude i gangkøkkenet. Så føler jeg at jeg ikke burde sidde herinde. Når man ikke er en del af det, frygter jeg, at jeg ikke bliver så tæt med de andre.”