En ny undersøgelse viser, at flest danskere ser det som højskolernes vigtigste opgave fremadrettet at inspirere unge til demokratisk deltagelse. Dette sker blandt andet, når omkring 700 elever i denne uge sendes afsted mod Folkemødet på Bornholm.
Mulighed for fordybelse, et styrket fællesskab og forberedelse til en uddannelse. Det er nogle af de ting, man kan få ud af et højskoleophold.
Men hvis man spørger danskerne, hvad der er højskolernes vigtigste opgave i de kommende år, er det ikke nogen af dem. Det er derimod et mere samfundsorienteret projekt. Nemlig at inspirere unge til at deltage i demokratiet.
Jeg ser det som udtryk for en større erkendelse af, at samfundet udvikler sig i en retning, hvor færre unge netop har lyst til at engagere sig i demokratiet. Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Jeg ser det som udtryk for en større erkendelse af, at samfundet udvikler sig i en retning, hvor færre unge netop har lyst til at engagere sig i demokratiet.
Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Det viser en ny undersøgelse blandt 2004 danskere, som Folkehøjskolernes Forening har fået lavet om højskolernes omdømme. Undersøgelsen er lavet af analyseinstituttet Voxmeter, og i den bliver deltagerne blandt andet spurgt, hvad de vurderer som det vigtigste for højskolerne at arbejde med fremadrettet.
Her har flest, knap 35 procent, valgt svaret ”at inspirere unge til demokratisk deltagelse”. Herefter følger opgaver som at styrke unges trivsel og oprette flere kurser målrettet voksne på arbejdsmarkedet.
Svaret både overrasker og glæder formanden for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær.
”Det er interessant, at unges demokratiske deltagelse optager danskerne så meget, at det ligger i top over opgaver, de mener, højskolerne skal varetage. Jeg ser det som udtryk for en større erkendelse af, at samfundet udvikler sig i en retning, hvor færre unge netop har lyst til at engagere sig i demokratiet. For de føler sig hverken set eller hørt,” siger hun og tilføjer, at denne problemstilling allerede fylder hos højskolerne.
Det er en vigtig del af højskolernes arbejde at engagere unge i demokratiet, så de får lyst til at deltage i debatter, samtaler og aktiviteter både lokalt og nationalt. Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Det er en vigtig del af højskolernes arbejde at engagere unge i demokratiet, så de får lyst til at deltage i debatter, samtaler og aktiviteter både lokalt og nationalt.
”Det er en vigtig del af højskolernes arbejde at engagere unge i demokratiet, så de får lyst til at deltage i debatter, samtaler og aktiviteter både lokalt og nationalt. Derfor er det dejligt at se, at danskerne bakker op om det arbejde og ønsker, at vi prioriterer det højt i fremtiden,” siger Lisbeth Trinskjær.
Unges demokratisk deltagelse er også noget, højskolerne har fokus på, når de i denne uge sender omkring 700 elever afsted til Folkemødet på Bornholm.
På Egmont Højskole opfordres de godt 40 elever, der er afsted, til at deltage aktivt, og de unge lægger i fællesskab et program med arrangementer, de finder spændende og vigtige.
Vi hører ofte fra unge, at de lidt har opgivet at deltage aktivt i demokratiet, da det er for svært at ændre noget. Derfor prøver vi at vise dem, at man godt kan gøre en forskel i det små. Nikolai Thrane Evans, lærer på Egmont Højskole
Vi hører ofte fra unge, at de lidt har opgivet at deltage aktivt i demokratiet, da det er for svært at ændre noget. Derfor prøver vi at vise dem, at man godt kan gøre en forskel i det små.
Nikolai Thrane Evans, lærer på Egmont Højskole
”Vores erfaring er, at det er sjovere for eleverne at være på Folkemødet, hvis de føler en form for ejerskab og får mulighed for at reflektere over, hvilke emner de brænder for at blande sig i. Vi hører ofte fra unge, at de lidt har opgivet at deltage aktivt i demokratiet, da det er for svært at ændre noget. Derfor prøver vi at vise dem, at man godt kan gøre en forskel i det små,” siger højskolelærer Nikolai Thrane Evans.
Generelt fylder unge mere på Folkemødet end tidligere. I år har den politiske festival for eksempel påbegyndt projektet ”UngAgenda” i samarbejde med Tuborgfondet, som handler om at styrke unges repræsentation og stemme på Folkemødet.
Folkehøjskolernes Forening har arrangementer i Højskolernes Folkekøkken og er derudover medarrangør af årets store ungemarch, som under temaet ”Ung, kend din magt!”.
På Ungdomshøjen, som er en scene, der tilhører Højskolerne, Efterskolerne, Friskolerne og DUF, kan unge også deltage i en workshop om aktivisme og i holddysten MagtJagt, hvor posterne er udviklet og bemandet af højskoleelever.
Læs mere om højskolernes deltagelse på Folkemødet her.
Højskolerne har fået lavet en omdømmeundersøgelse af analyseinstituttet Voxmeter. Undersøgelsen er gennemført i maj i forbindelse med Voxmeters ugentlige web-omnibus. Den indeholder svar fra 2004 personer og er repræsentativ for hele den danske befolkning over 18 år.
Spørgsmålet herunder handler om højskolernes arbejde fremadrettet. Det var muligt for deltagerne at sætte kryds ved flere svar, hvorfor summen er over 100 procent.Hvad synes du, er det vigtigste, højskolerne skal arbejde med fremadrettet?• Inspirere unge til demokratisk deltagelse 34,7%• Styrke trivsel generelt blandt unge 28,5%• Flere kurser målrettet voksne på arbejdsmarkedet 24,4%• Afklare og forberede unge på videre uddannelse 24,2%• Flere korte kurser for seniorer 22,9%• En mangfoldig gruppe af unge elever på de lange ophold 19,7%• Løfte et socialt ansvar i forhold til sårbare unge 17,6 %• Løfte et socialt ansvar i forhold til unge uden ungdomsuddannelse 16,6 %• Styrke etniske minoriteters mulighed for at komme på højskole 14,2 %• Bidrage til samfundets bæredygtige omstilling 13,4 %• Flere kurser målrettet voksne uden arbejde 13,4 %• Deltage i den offentlige debat 9,1 %• Fungere som forsamlingshuse for lokalbefolkningen 8,2 %• Være en kritisk stemme i forhold til det politiske system 8,1 %• Ved ikke 15 %
Find flere resultater fra den nye omdømmeundersøgelsen her.