Hvilke håb, ønsker og forventninger har unge til dansk politik i dag?
De mange mulige svar på det spørgsmål skal gerne blive endnu tydeligere for landets politikere, når den kommende valgkamp for alvor går i gang.
Vi skal sørge for, at de unge bevarer lysten til at deltage i en af de vigtigste demokratiske processer, vi har.
Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening
Det kommer højskolerne til at bidrage til. Folkehøjskolernes Forening har nemlig fået en halv million af TrygFonden til at engagere unge i folketingsvalget.
Dette sker blandt andet med kampagnen ”Ungestemmer”, hvor elever fra flere af landets højskoler deler deres politiske ønsker i korte videoer til sociale medier, og hvor andre unge opfordres til at gøre det samme.
Målet med dette er ikke kun at give politikerne et indblik i, hvad de unge tænker, men også at inspirere andre unge til selv at overveje, hvilke politiske dagsordner de finder vigtige, samt til at bruge deres stemme.
Lavere stemmeprocent blandt unge
De unges demokratiske deltagelse er ingen selvfølge. Hvor stemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 i gennemsnit var på 84,6 procent, var det kun knap 78 procent af de 19-29-årige der stemte. For de 18-årige var tallet højere, nemlig 84,1 procent.
Ifølge Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening, er det et stort ønske hos foreningen, at unge i højere grad bliver set, hørt og engageret i demokratiet – og at de får lyst til at deltage i debatter, samtaler og aktiviteter både lokalt og nationalt.
Håbet er, at mange unge vil spejle sig i de højskoleelever, som bruger deres demokratiske stemme, og blive inspireret til at gøre det samme.
Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening
”Vi skal sørge for, at de unge bevarer lysten til at deltage i en af de vigtigste demokratiske processer, vi har, og det kræver flere ting. En af dem er, at de skal føle sig hørt. Det er vigtigt, at de unge bliver taget alvorligt under valgkampen, at de kan se deres rolle, og at de mærker, at deres stemme ikke er ligegyldig,” siger hun.
I dag udgør vælgere under 30 år kun 19 procent af de danske vælgere. Til sammenligning udgør aldersgruppen 60+ 34 procent, og deres stemme får ofte mere plads i de politiske partiers valgkampagner, siger Lisbeth Trinskjær.
”Højskolerne vil skabe et talerør for unge selv. Håbet er, at mange unge vil spejle sig i de højskoleelever, som bruger deres demokratiske stemme, og blive inspireret til at gøre det samme. De fleste højskoleelever er netop i aldersgruppen 18 til 25 år, og der er derfor et betydeligt sammenfald med de unge på 19-29 år, som mister motivationen for at stemme ved et folketingsvalg.”
Vælgermøder på højskolerne
Med bidraget fra TrygFonden vil Folkehøjskolernes Forening også give støtte til højskoler, der arrangerer vælgermøder. Her kan både højskoleelever og -kursister få indflydelse på møderne, og de kan møde de inviterede politikere samt andre fra lokalområdet.
Foreningen opfordrer også til, at højskolerne skaber en mangfoldighed ved vælgermøderne, så de unge højskoleelever også oplever det som møder på tværs af for eksempel generationer. Det kan være ved at invitere ældre fra det lokale plejehjem med. Højskolerne kan også prøve at få lokale med etnisk minoritetsbaggrund med til valgmødet eller unge uden en ungdomsuddannelse i samarbejde med kommuner og vejledere.
Et ønske fra danskerne
I Højskolernes Omdømmeundersøgelse fra 2022, som er lavet af analyseinstituttet Voxmeter, blev 2.004 danskere spurgt, hvad de så som det vigtigste for højskolerne at arbejde med fremadrettet. Her valgte flest – knap 35 procent – svarmuligheden ”at inspirere unge til demokratisk deltagelse”.
DUF’s Demokratianalyse fra 2021 viser blandt andet, at unges interesse for politik vokser, og de unge har i højere grad en holdning til, hvordan Danmark og verden skal udvikle sig. Mange føler sig dog ikke gode nok til at deltage i politiske aktiviteter, og samtidig giver tonen i samfundsdebatten online tre ud af fem unge mindre lyst til at give deres mening til kende.