”Det er noget af det bedste, jeg har sagt ja til.”
Sådan lyder det fra en af de unge, som i år har været på højskole med hjælp fra den politiske aftale Ungeløftet.
Højskolerne har fået 10 millioner om året de næste fire år til at hjælpe nogle af de omkring 43.000 unge mellem 15 og 29 år, der er uden job og uddannelse, på højskole. Pengene går til stipendier, som gør, at unge, der passer til målgruppen, kan få dækket store dele udgifterne til deres højskoleophold, som typisk varer et halvt år. De øvrige udgifter dækker højskolerne, hvilket gør selve opholdet gratis.
Den politiske aftale trådte i kraft i januar i år, og allerede i september var alle stipendiepengene for 2025 blevet uddelt.
Unge fra hele landet
Der er i år uddelt 342 højskolestipendier. Heraf har 257 været på højskole i år, mens resten har fået stipendier til højskoleophold i 2026.
Jeg er stolt og dybt taknemmelig over den måde, højskolerne har givet Ungeløftet luft under vingerne på. Vi ser allerede nu, hvordan et højskoleophold kan blive vendepunktet for unge, der har haft svært ved at finde vej
Lisbeth Trinskjær
50 højskoler har taget imod stipendie-elever, og de unge har bopæl i 83 forskellige kommuner. 55 procent er stipendiemodtagerne er mænd.
Det er glædeligt at se, at ordningen har ramt så bredt og så hurtigt har haft effekt, siger Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening, der er medlemsorganisation for landets højskoler.
”Ungeløftet-aftalen er blevet et gennembrud i vores arbejde med at nå den gruppe unge, for hvem ’højskole’ har været helt uden for deres rækkevidde længe. Jeg er stolt og dybt taknemmelig over den måde, højskolerne har givet Ungeløftet luft under vingerne på. Vi ser allerede nu, hvordan et højskoleophold kan blive vendepunktet for unge, der har haft svært ved at finde vej,” siger hun.
”Opholdet har været en øjenåbner”
En af de unge, der er kommet af sted på højskole, er 18-årige Jessica fra Otterup. Efter nogle svære år i folkeskolen, som var præget af mobning, angst og depression, droppede hun ud af grundforløbet på frisøruddannelsen.
En fra kommunen forslog hende et højskoleophold med Ungeløftet-stipendiet, hvilket er ”noget af det bedste, hun har sagt ja til”.
”Opholdet har været en øjenåbner. Jeg har altid tænkt, at alle andre havde styr på deres liv og vidste, hvad de skulle, og at jeg ikke passede ind. Det vigtigste, højskolen lærte mig, var at fokusere på mig selv og være ligeglad med, hvad andre tænker. Jeg har spildt år på at passe ind, men nu forstår jeg, at det ikke er vigtigt,” siger hun.
Fik skoleglæden tilbage
En anden tidligere Ungeløftet-elev er 19-årige Camilla, som i foråret kom på Engelsholm Højskole.
Jeg frygtede, at højskole ville blive svært for mig, men opholdet viste mig, at jeg kunne mere, end jeg havde troet
Camilla, 19 år
Hun har en form for epilepsi, som gør, at hun let bliver træt og overstimuleret, og når det sker, rammes hun af kvalme og hovedpine. Camilla gik på FGU sidste år og var cirka på halv tid i skolen, og det bekymrede hende, at hun skulle starte på HF og dermed op i tid. Derfor gik hun til sin UU-vejleder, som foreslog hende at tage på højskole.
På højskolen trappede hun langsomt op i tid, hvilket hun ikke havde troet var muligt.
”Jeg frygtede, at højskole ville blive svært for mig, men opholdet viste mig, at jeg kunne mere, end jeg havde troet. Jeg fik en normal hverdag og en mentor, som jeg talte med om, hvad der skulle ske,” siger hun og tilføjer, at det var rart at komme ud og blive mindet om, at normale mennesker også kan have noget i bagagen og stadig fungere.
”I dag er jeg blevet skoleglad igen. Højskolen hjalp mig med at blive klar til at starte på en treårig HF for sårbare, og jeg kan være der alle dagene nu,” siger hun.
Ny tilgang til unge uden job og uddannelse
Udover at have haft stor betydning for mange unge, peger den politiske aftale Ungeløftet ifølge Lisbeth Trinskjær også på en fundamental ændring af samfundets tilgang til unge udenfor job og uddannelse.
”Aftalen har været en tillidserklæring til ’det frie’ og det ’ikke-målrettede’. Den hviler på præmissen om, at de unge skal ’gå på højskole for at gå på højskole.’ De unge har frit kunnet vælge højskole og fag, og der har ikke været bestemte målsætninger eller succeskriterier. De har været på højskole under samme præmisser som de øvrige elever,” siger hun.