Livsoplysning, karakterdannelse og fællesskaber. De ord er i fokus i en ny rapport, som i dag blev fremlagt af Trivselskommissionen.
Det er befriende, at kommissionen tør insistere på at starte med at rette blikket på alle børn og unge i stedet for kun at dykke ned i specifikke grupper. For trivselsudfordringen blandt børn og unge angår os alle.
Lisbeth Trinskjær, Folkehøjskolernes Forening
Kommissionen blev nedsat i 2023 til at komme med anbefalinger, der understøtter børn og unges trivsel, og arbejdet har resulteret i 35 konkrete anbefalinger.
En af dem handler om højskole. Her anbefales det at ”styrke mulighederne for, at flere unge tager et højskoleophold”, og kommissionen mener, at flere unge bør prioritere et højskoleophold, ”da det for mange unge kan være med til at udvikle deres sociale og personlige egenskaber, være horisontudvidende og give dem en oplevelse af at indgå i et fællesskab.”
Anbefalingen understreger den betydning, et højskoleophold kan have for mange unges liv, siger Folkehøjskolernes Forenings formand, Lisbeth Trinskjær, som roser kommissionen for at have blik for den brede ungegruppe.
”Det er befriende, at kommissionen tør insistere på at starte med at rette blikket på alle børn og unge i stedet for kun at dykke ned i specifikke grupper. For trivselsudfordringen blandt børn og unge angår os alle. Derudover er det dejligt, at kommissionen også ser højskolerne som nogle, der kan styrke trivsel” siger hun og fortsætter:
”På højskolerne arbejder vi med unges myndiggørelse og mod. Her lærer man at kunne begribe sig selv i verden – uden at psykologien har hovedrollen – og at blive en del af, bidrage til og tage ansvar for fællesskabet. Det er et arbejde, som mange flere unge kan have gavn af. For i de meningsfulde fællesskaber finder de et sted at høre til, og de lærer at tåle uenighed og konflikt,” siger hun.
9 ud af 10 unge: Højskole styrker trivsel
Det er ikke kun Trivselskommissionen, der vurderer, at højskole kan have betydning for børn og unges trivsel.
På højskolerne arbejder vi med unges myndiggørelse og mod. Her lærer man at kunne begribe sig selv i verden – uden at psykologien og bestemte diagnoser har hovedrollen – og at blive en del af, bidrage til og tage ansvar for fællesskabet
Lisbeth Trinskjær, Folkehøjskolernes Forening
I en undersøgelse, som Folkehøjskolernes Forening lavede sidste år blandt knap 800 daværende højskoleelever fra forskellige højskoler, svarede 9 ud af 10, at de mente, at et højskoleophold styrker mental sundhed og øger trivsel.
98 procent var enige i, at ophold på en højskole styrker personlige og sociale kompetencer, og cirka 80 procent mente, at de bidrager til integration og inklusion.
Det er dog også vigtigt, at kendskabet til højskole udbredes til flere end i dag, lyder det fra Trivselskommissionen. Og det er Lisbeth Trinskjær enig i.
”Højskole er for alle, men det er ikke alle, der finder vej til højskolerne. På højskolerne og i Folkehøjskolernes Forening arbejder vi allerede for, at endnu flere finder vej til og får mulighed for at komme på højskole. Vi ser gerne på, hvordan dette arbejde kan styrkes,” siger hun.
Fokus på dannelse og civilsamfund
Generelt fylder civilsamfundet meget i Trivselskommissionens nye rapport. Ifølge Rasmus Meyer, der er formand for Trivselskommissionen og forstander på Krogerup Højskole, er kommissionens ambition at formulere et dansk svar på trivselsudfordringerne med udgangspunkt i pædagogik, dannelse, civilsamfund, livsoplysning, karakterdannelse og fællesskaber. Her skal både børn og unge, forældre, pædagoger, lærere, trænere og frivillige i civilsamfundet blive en del af løsningen.
Jeg er sikker på, at mange gode kræfter kan og vil bidrage til og tage ansvar for at give et solidt dansk svar på opgaven.
Stephanie Lose, økonomiminister
Denne opfordring er blevet modtaget positivt hos politikerne, heriblandt økonomiminister Stephanie Lose:
”Jeg synes, at anbefalingerne understreger en vigtig pointe: At trivselsudfordringerne skal løses i et fællesskab mellem børnene og de unge selv, forældre og familier, civilsamfund og forenings- og fritidsliv, institutioner, skoler og erhvervsliv. Jeg er sikker på, at mange gode kræfter kan og vil bidrage til og tage ansvar for at give et solidt dansk svar på opgaven."