Knap 10.000 forslag blev sendt ind, da kulturminister Jakob Engel-Schmidt i december spurgte danskerne, hvad der skulle hædres som særligt dansk.
Herfra kom 20 forslag til afstemning i befolkningen, og i dag kunne ministeren endelig afsløre danskernes favoritter til at komme på UNESCO’s liste over levende kulturarv.
På førstepladsen finder man højskolerne, som dermed er et af de fem forslag, der nu havner på en særlig liste over levende kulturarv i Danmark.
"Nogle fremragende valg"
Det er her, vi mødes høj som lav og danner fællesskaber. Så måske er konklusionen, at det mest danske egentlig er at omgås hinanden og dele gode oplevelser?
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt
Resultatet af afstemningen blev offentliggjort i dag på Suhrs Højskole i København, hvor højskolens personale og elever var til stede samt repræsentanter fra vinderne af afstemningen, heriblandt Folkehøjskolernes Forening, der er medlemsorganisation for alle landets højskoler.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt kaldte det i sin tale for en sikker førsteplads til højskolerne.
”Danskerne har – blandt virkelig mange gode bud – valgt højskoler, pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet. Nogle fremragende valg, som siger meget om os danskere. Det er her, vi mødes høj som lav og danner fællesskaber. Så måske er konklusionen, at det mest danske egentlig er at omgås hinanden og dele gode oplevelser?,” lød det fra Jakob Engel-Schmidt under offentliggørelsen.
Højskoler har præget den danske kultur bredt
Baggrunden for afstemningen har både været at få flere danske traditioner, håndværk og skikke repræsenteret på UNESCO’s kulturarvsliste og at igangsætte en folkelig debat om, hvad der er særligt dansk.
Det sidste er vigtigt at gøre i en tid, hvor verden forandres hurtigt, siger Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening og selv holdt tale ved offentliggørelsen på Suhrs Højskole.
Igennem mere end 180 år har højskoler dannet mennesker til at finde et ståsted i livet og inspireret dem til at tage ansvar for det fælles samfund
Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne
Ifølge hende er noget af det særlige ved højskolerne dog også, at de er en del af en levende tradition, der har udviklet sig med tiden og stadig er med til at forme fremtiden.
”Igennem mere end 180 år har højskoler dannet mennesker til at finde et ståsted i livet og inspireret dem til at tage ansvar for det fælles samfund. Derudover har højskolerne levet i en slags symbiose med det danske samfund. Fællessangen, andelstanken, tillids- og velfærdssamfundet, tænkere, samfundsstemmer og det levede demokrati har fået ild og næring på vores skoler – som ligger spredt ud over alle egne af kongeriget,” siger Lisbeth Trinskjær.
Indledende skridt mod UNESCO
Vi er i Højskolerne overvældede af anerkendelsen. Både den der ligger i at blive bragt i spil som en del af Danmarks bidrag til den immaterielle kulturarv – og af afstemningen
Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne
På andenpladsen efter højskolerne kom pølsevognen efterfulgt af håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet.
De fem vindere bliver nu optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur, hvilket er første indledende skridt mod at udarbejde og sende en egentlig ansøgning til UNESCO.
Den proces er krævende, men Folkehøjskolernes Forening vil afsøge muligheden – med den danske befolknings tillidserklæring i ryggen, siger Lisbeth Trinskjær.
”Vi er i Højskolerne overvældede af anerkendelsen. Både den der ligger i at blive bragt i spil som en del af Danmarks bidrag til den immaterielle kulturarv – og af afstemningen.”