I dag afholdes Danmarks Klimahandledag, hvor borgere over hele landet tager små og store skridt for klimaet. På landets højskoler er klimahandling dog ikke kun noget, der sker én dag om året – det er blevet en integreret del af hverdagen.
Højskolerne har en helt særlig styrke i arbejdet med bæredygtighed, fordi de bringer mennesker sammen om at lære, handle og reflektere i fællesskab.
Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening
Nu får otte højskoler et markant løft i arbejdet med grøn omstilling. Med støtte fra Nordea-fonden kan Grundtvigs Højskole, Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Nordfyns Højskole, Viborg Idrætshøjskole, Den Skandinaviske Designhøjskole, Vrå Højskole, Bornholms Højskole og Askov Højskole sætte gang i nye ambitiøse projekter, der gør bæredygtighed til noget, man lærer gennem handling.
Samtidig støtter Nordea-fonden nu en ekstra 2-årig indsats, der skal sikre, at flere af landets højskolers grønne erfaringer evalueres og når videre ud i samfundet.
Forstanderbolig bliver til naturhus
På Bornholms Højskole udvikles projektet GRO, hvor elever og lokale borgere sammen arbejder med dyrkning, fødevarer og grønne fællesskaber i et levende læringsmiljø. Nordfyns Højskole vil med projektet Fremtidens Folkehave etablere et grønt samlingspunkt, hvor elever og borgere mødes om natur, mad og fællesskab.
På Gymnastikhøjskolen i Ollerup omdannes et historisk stadion til et åbent, grønt fællesrum for både højskole og lokalsamfund, og på Viborg Idrætshøjskole bliver forstanderboligen til et naturhus for undervisning, håndværk og andre aktiviteter.
Grundtvigs Højskole vil med faget ”Pimp din park” have eleverne til at omdanne skolens park til et laboratorium for biodiversitet og klimahandling, og på Askov Højskole udvikles parken også til et bæredygtigt læringsrum med fokus på møder mellem generationer, natur og fællesskab.
På Vrå Højskole skal eleverne undersøge, hvordan man kan dyrke og producere mere mad på mindre plads, og på Den Skandinaviske Designhøjskole skal elever og lokalsamfund blandt andet undersøge bæredygtige materialer og udvikle kompetencer inden for bæredygtigt design.
Unge får konkrete handlemuligheder
Fælles for projekterne er, at de forbinder elevernes hverdag med konkrete grønne handlinger og samtidig åbner højskolerne endnu mere mod deres lokalsamfund. Det fortæller Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening.
”Højskolerne har en helt særlig styrke i arbejdet med bæredygtighed, fordi de bringer mennesker sammen om at lære, handle og reflektere i fællesskab. Med de nye projekter får endnu flere unge mulighed for at omsætte deres engagement til konkret handling og blive aktive medskabere af enbæredygtig fremtid,” siger Lisbeth Trinskjær.
De stærke fællesskaber på højskolerne er en vigtig drivkraft for forandring, og vi er stolte af at kunne støtte projekter, der gør grøn omstilling konkret og nærværende for både elever og lokalsamfund
Christine Paludan-Müller, Nordea-fonden
Hos Nordea-fonden ser uddelingschef Christine Paludan-Müller de mange projekter som en vigtig del af en bredere samfundsindsats, der skal fremme bæredygtighed og grøn omstilling.
”Det er inspirerende at se, hvordan højskolerne arbejder med bæredygtighed på så mange forskellige måder. De stærke fællesskaber på højskolerne er en vigtig drivkraft for forandring, og vi er stolte af at kunne støtte projekter, der gør grøn omstilling konkret og nærværende for både elever og lokalsamfund,” siger Christine Paludan-Müller.
Ny støtte til at samle erfaringerne
De nye projekter er en del af indsatsen Vekselvirke, som Nordea-fonden og Folkehøjskolernes Forening står bag. Siden 2023 har 30 højskoler fået i alt knap 58 millioner kroner til alt fra udvikling af nye fag til større arrangementer eller faciliteter, der skaber rum for en bæredygtig udvikling.
Samtidig offentliggøres en ny støtte på 1,3 millioner fra Nordea-fonden, der skal sikre, at erfaringerne fra højskolernes mange projekter bliver samlet og forankret.
Mere konkret gennemfører højskolerne de næste to år en samlet evaluering af indsatsen med fokus på at indsamle, formidle og forankre viden fra projekterne.
”Med den nye bevilling får vi en unik mulighed for at samle og dele de erfaringer, der er gjort på højskolerne. Det betyder, at vi får mulighed for at inspirere kommuner, foreninger og alle andre interesserede og dele, hvad vi oplever virker, og hvad der ikke gør. På den måde kan højskolernes arbejde med bæredygtighed komme endnu bredere ud og inspirere til handling i hele samfundet,” siger Lisbeth Trinskjær.