Dato: 2. september kl. 9-16
Sted: Vartov, Farvergade 27, 1. sal, 1463 København K
På endags-konferencen "Er folkeligheden dansk? Grundtvig i nationalt og europæisk perspektiv" stilles spørgsmål til de historiske begreber folk, folkelighed og dannelse med afsæt i de højaktuelle spørgsmål, der rejser sig i Europa i disse år. Hvad er et folk og hvad er en europæer? Hvordan hænger en folkelig-national identitet sammen med en europæisk identitet? Og er der hos danskeren N.F.S. Grundtvig også afsæt for en samtale om et folkeligt fællesskab Europa?
Oplæg og debat ved blandt andre historiker Christian Egander Skov, forskningschef Lone Kølle Martinsen og professor emeritus Ove Kaj Pedersen.
Dagen er tilrettelagt i samarbejde med professor emeritus Ove Korsgaard, der også holder oplæg i løbet af dagen.
Arrangementet er udviklet i samarbejde med Højskolehistorisk Forening.
Konferencen indleder festivalen Himmelblå, der fortsætter i Vartov frem til 8. september.
Entré: 250 kr. / 175 kr. for studerende og medlemmer af Grundtvigsk Forum.
I løbet af dagen serveres morgenmad, frokost, kage – og masser af kaffe. Det hele er inklusive billetprisen.
Læs mere om arrangementet her.