På outdoor-linjen fik Rasmus masser af fysisk aktivitet og udfordringer i naturen: ture, mad over bål, overnatning under åben himmel og samarbejdsøvelser, der kræver både fysik og koordinering. Christoffer, der gik på ski-linjen, griner og siger: “Det er noget helt andet end at sætte gips op, men det kræver stadig struktur og ansvar, og det havde vi med os.”
For dem begge har højskoleopholdet skabt en ny ro og givet mod på mere. Ikke nødvendigvis som et farvel til tømrerfaget, men som en udvidelse af horisonten.
Rasmus fortæller, at han har fået øjnene op for, at han også kan noget med mennesker, og måske skal han i fremtiden arbejde pædagogisk eller i en helt ny retning. Uanset hvad føler han sig mere klar til at tage beslutninger på et mere bevidst grundlag.
Højskolen har ifølge dem begge givet noget, de ikke vidste, at de manglede. Christoffer sætter ord på det som en slags menneskelig efteruddannelse. “Man bliver klogere på andre og på sig selv. Det er noget, jeg tager med mig videre”
Det, de især har fået med sig, er modet til at være mere åbne – også over for sig selv. Christoffer fortæller, at han har lært at sætte ord på ting, han ikke tidligere har delt, og at han er blevet mere nysgerrig på andre mennesker.
Du får noget med, du ikke vidste, du manglede
Christoffer
Rasmus fremhæver, at han har fået ro og mere klarhed over, hvad han gerne vil med sit liv, og at opholdet har givet ham en anden slags selvtillid end den, man får gennem sit fag.
Til andre faglærte, der måske går med tanken om et pusterum, er rådet klart: Gør det. “Du kommer ikke til at fortryde det,” siger Rasmus. Christoffer tilføjer, at man ikke behøver være en bestemt type for at passe ind:
“Der er plads til dig her, og du får noget med, du ikke vidste, du manglede.”
Og hvis de skal beskrive deres ophold med ét ord eller en sætning?
“Øjenåbner,” siger Rasmus.
“Et pusterum – men også en katalysator,” afslutter Christoffer.