“I dag er jeg blevet skoleglad igen”
- Caroline Hyon-Hansen, 19 år fra Vejle. Gik på Engelsholm Højskole i foråret 2025.
Jeg har en form for epilepsi, som gør, at jeg ikke har lige så meget energi som det gennemsnitlige menneske. Jeg bliver hjernetræt og overstimuleret, og så har jeg også en funktionel lidelse, som giver mig kvalme og hovedpine, når det sker.
Jeg gik på FGU sidste år og var cirka på halv tid i skolen. Planen var, at jeg skulle starte på HF, hvilket betød, at jeg skulle op i tid. Det bekymrede mig, og derfor gik jeg til min UU-vejleder, som foreslog mig at tage på højskole.
Jeg endte som dagelev på Engelsholm Højskole på smykkelinjen. Her trappede jeg langsomt op i tid, hvilket jeg ikke havde troet var muligt.
Jeg frygtede, at højskole ville blive svært for mig, men opholdet viste mig, at jeg kunne mere, end jeg havde troet. Jeg fik en normal hverdag og en mentor, som jeg talte med om, hvad der skulle ske. Derudover har jeg aldrig været den sociale type, men på højskolen kunne jeg overskue at tage med til fester og den slags.
Jeg syntes også, det var rart at komme ud og se, hvordan verden også er, og at blive mindet om, at normale mennesker også kan have noget i bagagen og stadig fungere.
I dag er jeg blevet skoleglad igen. Højskolen hjalp mig med at blive klar til at starte på en treårig HF for sårbare, og jeg kan være der alle dagene nu.
Højskole fik mig tilbage på sporet
- Hugo Borgwardt, 21 år fra Birkerød. Går på Den Rytmiske Højskole.
Jeg stoppede på gymnasiet i starten af 3.g, da jeg blev syg i længere tid. Fordi jeg havde været væk så længe, blev det svært at komme tilbage, og det påvirkede mig psykisk.
Jeg fandt i min sygdomsperiode ud af, at jeg måske ville tilbage, men hvad skulle jeg så? Jeg trængte til et miljøskifte, og så kom idéen om at tage på højskole. Jeg spiller trommer og elsker musik, så derfor blev det Den Rytmiske Højskole.
Jeg har gået på højskolen i to semestre. Det første var uden stipendiestøtte, og da det sluttede, rakte pengene ikke til at forlænge opholdet. Men jeg havde virkelig lyst til at fortsætte, og så blev jeg foreslået Ungeløftet-stipendiet.
Opholdene har givet mig meget. Det første semester fik mig tilbage på sporet efter et langt sygdomsår – både fysisk og psykisk. Højskolen blev et trygt sted, hvor jeg kunne øve mig i at blive eksponeret for mange mennesker igen.
Jeg udfordrede mig selv helt sindssygt. Jeg lærte at balancere mine egne behov og hensynet til andre. Det var fedt, men også hårdt, og jeg brugte derfor min mentor meget til støtte og vejledning.
På første semester var jeg nok lidt stille, men på andet semester har jeg kunnet give mere af mig selv. Begge semestre har været succesoplevelser, men det andet ophold har været en mere rendyrket succes, hvor der har været mere overskud til at få den fulde højskoleoplevelse.
De forskellige mennesker på højskolen gav mig mange nye perspektiver. Efter et udviklingsrigt år har jeg nu søgt ind på uddannelsen til bygningssnedker.
Højskolen lærte mig at være ligeglad med, hvad andre tænker
- Jessica Egholm, 18 år fra Otterup. Gik på Brenderup Højskole.
Jeg hørte om Ungeløftet-stipendiet gennem kommunen, efter jeg var gået ud af mit grundforløb på frisøruddannelsen. Det er noget af det bedste, jeg har sagt ja til.
Jeg har ikke haft de fedeste år i folkeskolen. Jeg var udsat for mobning, og jeg har haft angst og en depression, som gjorde, at jeg lukkede mig meget inde.
Efter jeg droppede ud af mit grundforløb, fik jeg arbejde i Jem & Fix, og jeg var i tvivl om, hvordan jeg skulle komme i gang med noget nyt. Og så var det, at en fra kommunen foreslog et højskoleophold med Ungeløftet-stipendiet.
Hvis det ikke var for stipendiet, havde jeg nok stadig været i Jem & Fix.
Opholdet har været en øjenåbner. Jeg har altid tænkt, at alle andre havde styr på deres liv og vidste, hvad de skulle, og at jeg ikke passede ind. Det vigtigste, højskolen lærte mig, var at fokusere på mig selv og være ligeglad med, hvad andre tænker.
Jeg har spildt år på at passe ind, men nu forstår jeg, at det ikke er vigtigt. Det vigtige er at være sig selv, og hvis folk ikke kan lide dig, så er det okay. Man er, som man er, og man kan ikke være venner med alle.
Jeg føler, jeg har taget det bedste valg ved at tage på højskole. Jeg er kommet til et sted, hvor jeg føler mig mere vellidt end nogensinde før.