Ni ud af ti tidligere elever vil anbefale højskole til andre

Udgivet 02-07-2026

Et højskoleophold gør et varigt indtryk. Det viser en ny Voxmeter-undersøgelse, hvor hele 93,6 procent af tidligere højskoleelever svarer, at de vil anbefale et højskoleophold til andre.

Vil du anbefale andre at tage på højskole?

Det er der noget, der tyder på, at du vil, hvis du selv har været på højskole. Det viser en ny Voxmeter-undersøgelse, vi har fået foretaget, hvor hele 93,6 procent af tidligere højskoleelever svarer, at de vil anbefale et højskoleophold til andre. Det er en stigning fra 2022, hvor 91,2 % svarede, at de ville anbefale et højskoleophold.

Kun 3,3 procent svarer nej, mens 3,0 procent svarer "ved ikke". 

Et omdømme, der stemmer overens med elevernes oplevelser

Den høje anbefalingsgrad hænger godt sammen med den måde, danskerne generelt opfatter højskolerne på. I samme Voxmeter-undersøgelse svarer 41,3 procent, at de først og fremmest forbinder højskoler med fællesskab og socialt samvær, mens 36,6 procent peger på dannelse, læring og personlig udvikling. 

Resultatet bygger på svar fra 514 tidligere højskoleelever.

Undersøgelsen er gennemført af Voxmeter for Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

Andre nyheder

Hent flere

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

Højskolernes nyhedsbrev er for dig, der har været på højskole, skal på højskole eller bare gerne vil vide noget om, hvad der sker i højskoleverdenen og hvad, du kan deltage i.

  • Aktuelle historier fra højskolelivet
  • Nyt om højskolekurser
  • Nyheder om Højskolesangbogen
  • Offentlige arrangementer på højskoler
  • Konkurrencer

Felter med (*) skal udfyldes