I den offentlige debat har der i den seneste tid været fokus på, hvem danskerne er som folk, hvad der forbinder os, og hvilken historie, kunst, litteratur vores samfund bygger på. De temaer har man også god mulighed for at blive klogere på, hvis man er blandt de danskere, som årligt pakker tasken og tager en uge på højskole.
Kulturhistorie topper nemlig listen over de mest udbudte fagemner på højskolernes korte kurser næste år.
Det viser en opgørelse fra Folkehøjskolernes Forening, som er lavet i forbindelse med, at foreningens nye katalog med næste års ugekurser er udkommet.
Historien som indgang til nutiden
Alle højskolers kurser registreres i en database, hvor højskolerne også skal markere emner, der indgår på kurserne.
Her er kulturhistorie med 404 registreringer det mest udbredte emneord på korte kurser af en til to ugers varighed. Sidste år var antallet 271. Også lokalhistorie ligger i top tre, mens højskolesang – som for eksempel kan indebære fællessang fra Højskolesangbogen – kommer på en fjerdeplads.
Tallene siger ikke noget om, hvor mange der tilmelder sig kurserne. Men ofte vil de to ting hænge sammen, siger Betina Egede Jensen, der er generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.
”Når vi diskuterer, hvem vi er, og hvad der binder os sammen, kan kulturhistorien give os flere perspektiver på svarene. Historien viser, hvordan vores samfund og fællesskaber er blevet til, og hvordan de har forandret sig. På højskolen kan vi undersøge det sammen og møde andre erfaringer og fortolkninger end vores egne,” siger hun.
Fagene spænder bredt. På Rude Strand Højskole ved Odder kan man for eksempel deltage i et kursus om sammenhængskraft med fokus på folkelig, dansk kultur og foreningsdanmark. På Jaruplund Højskole ved Flensborg har man flere kurser om politik og grænselandet, og på Højskolen Marielyst på Falster kan man deltage i kurset ”Film, der kan ændre dit liv”.
Håndværk hitter stadig
Kreative fag fylder også mere på de korte kurser. Fag under emnet kunsthåndværk er for eksempel mere end fordoblet fra 121 i 2022 til 269 i 2027. Samme tendens ses inden for tekstil og keramik. Tekstil indgår i 136 kurser mod 66 i 2022, mens keramik og raku er gået fra 62 til 108.
Også her spænder fagene bredt. På Gram Højskole kan man blandt andet lære klassiske væveteknikker, på Vestjyllands Højskole japansk håndværk, og på Engelsholm glaspustning.
Dans og gymnastik i vækst
Også kurser med bevægelse vinder frem. På fem år er antallet af kurser med dans mere end fordoblet fra 66 til 151. Cykling er gået fra 30 til 103, mens gymnastik er steget fra 17 til 88 udbudte fag.
Man kan blandt andet deltage i kurset ”Dans dig glad” på Struer Højskole, danse argentinsk tango på Højskolen Mors eller prøve kræfter med gaga, dans og bevægelse på Johan Borups Højskole i København.
På Fyn kan man både på Oure Højskole og Nordfyns Højskole tage kurser med landevejscykling, mens Bornholms Højskole tilbyder Gotved-gymnastik under åben himmel.
Flere kurser at vælge imellem
Folkehøjskolernes Forening har netop udgivet et katalog med et overblik over de korte kurser, landets højskoler udbyder i 2027.
I 2027 udbydes der godt 1522 korte kurser, hvilket er en stigning i forhold til 2025 og 2026, hvor tallene var 1246 og 1376. Antallet af korte kurser slår dermed rekord, siger Betina Egede Jensen.
”Et kort højskoleophold giver mulighed for at bruge en uge på noget, man holder af, eller prøve noget helt nyt. Man kan fordybe sig i historien, arbejde med ler eller tage på cykeltur og samtidig blive en del af et fællesskab. Jeg glæder mig over, at højskolerne tilbyder så mange forskellige indgange til den oplevelse,” siger hun.

