Vi har tekniske problemer med vores skole- og kursussider. Derfor vil nogle sider, funktioner og layout være ude af drift. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden.
Ekspressiv Akvarel – Mal frit og sanseligt med vand, farve og spontane spor
Gram HøjskoleLad farverne fylde, flyde og overraske. På dette kursus med Pia Frank arbejder du sanseligt og eksperimenterende med akvarel. Det levende og personlige udtryk er udgangspunktet, og der er plads til at tage chancer og slippe kontrollen. Du eksperimenterer med våde teknikker, kontraster, intuitive studier og lag-på-lag-processer. Vi undersøger, hvad der sker, når vandets bevægelse, farvens kraft og tilfældigheder får plads i billedet. Du får erfaring med ekspressive akvarelteknikker og inspiration til at arbejde mere frit og personligt med farver. Du styrker dit blik for billeder og får konkrete arbejdsmetoder og egne studier at bygge videre på. Begyndere og øvede er velkomne i værkstedet. På højskoleopholdet er der også morgensamlinger, højskolesang, god mad og fællesskab. Læs mere på Gram Højskole

