Vi har tekniske problemer med vores skole- og kursussider. Derfor vil nogle sider, funktioner og layout være ude af drift. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden.
Hverdagskursus - Hækling og Højskole
Rønde HøjskoleKursusleder: Sidsel Sangild
Tidspunkt: Uge 2 - 10. - 15. januar 2027
I den mørkeste tid på året er det ekstra skønt at kunne fordybe sig i hækling, og det bliver kun bedre af at gøre det i godt selskab med andre hæklere. På dette kursus vil der være fokus på hækling af tasker. Vi skal arbejde med konstruktioner, hanke, bunde og detaljer. Vi skal også prøve at hækle efter diagram og lære at hækle motiver sammen undervejs i stedet for at sy dem sammen til sidst. Vi kommer igennem en masse teknik, men der vil også være tid til fordybelse i egne projekter, og man må bestemt også gerne hækle andet end tasker. Mange af teknikkerne bruges også til andre hæklerier.
Forudsætninger: Du kan hækle de grundlæggende masker og har lyst til at nyde en dejlig uge sammen med andre hæklere.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!

