Vi har tekniske problemer med vores skole- og kursussider. Derfor vil nogle sider, funktioner og layout være ude af drift. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden.
KRAKAMARKEN – KUNST I LANDSKABET Land art, naturlige materialer og forgængelighed
Den Skandinaviske DesignhøjskolePå kurset undersøger vi, hvad land art kan være i dag. Kan man skabe et kunstværk af stedets materialer og samtidig acceptere, at det med tiden forandres, nedbrydes og forsvinder? Hvad sker der, når vind, vejr, dyr og vegetation fortsætter arbejdet, efter kunstneren har forladt stedet?
Vi flytter værkstedet ud i den historiske naturskulpturpark Krakamarken. Med naturlige materialer undersøger vi landskabet og skaber ét fælles stedsspecifikt værk, der må forandre sig, forgå og vende tilbage til naturen.
Kursusleder Mads Dinesen og den internationalt arbejdende land art-kunstner Jette Mellgren inviterer til en uge med praktisk arbejde og samtaler om kunst, natur og ansvar.
Du behøver ingen kunstnerisk erfaring. Du bliver samtidig en del af højskolelivet med fællesskab, foredrag, kunstvandring og festmiddag.






