Vi har tekniske problemer med vores skole- og kursussider. Derfor vil nogle sider, funktioner og layout være ude af drift. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden.
Skulptur: Småt brændbart – Skab mindre skulpturer i genbrugsmaterialer
Gram HøjskoleGiv brugte materialer nyt liv på et højskoleophold med skulptur og genbrug. Vi undersøger, hvordan kasserede ting kan blive til figurative eller abstrakte værker med personligt udtryk.
Tag materialer med, og lad deres former, farver og overflader sætte fantasien i gang. Du kan arbejde ud fra en idé eller lade materialet vise vej. Ingen værker må bestå udelukkende af nye materialer. Eksempler fra kunsten, små benspænd og løbende vejledning hjælper dig til at ændre retning og udvikle dit arbejde.
Med hjem får du egne værker og eksperimenter, nye metoder til idéudvikling og et skærpet blik for former og sammensætninger. Samtaler om forbrug og ressourcer giver perspektiv på det, vi ellers kasserer. Her er tid til fordybelse, morgensang og fællesskab. Se nu muligheder i det, der ville blive kasseret.
Læs mere på Gram Højskole

