Vi har tekniske problemer med vores skole- og kursussider. Derfor vil nogle sider, funktioner og layout være ude af drift. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden.
Syning: Upcycling – Forvandl brugte tekstiler til nye, personlige syprojekter
Gram HøjskoleGiv tøj og tekstiler nyt liv i stedet for at lade dem ligge i skabet. På dette sykursus med Gitte Hindskov Nyeman forvandler du eksisterende materialer til nye, personlige og brugbare designs. Tag for eksempel udgangspunkt i en herreskjorte, et par jeans eller en broderet dug. Måske bliver skjorten til en bluse, dugen til en nederdel eller flere tekstiler til en taske eller jakke. Fælles introduktioner veksler med arbejde på dine egne projekter. Du får konkrete erfaringer med upcycling, inspiration til at se nye muligheder i garderoben og teknikker, du kan bruge i dit næste syprojekt. Du arbejder mod personlige løsninger med vejledning undervejs og får nye idéer til at forlænge tekstilernes liv. På højskoleopholdet er der også morgensamlinger, højskolesang, god mad og fællesskab. Læs mere på Gram Højskole

