Vi har tekniske problemer med vores skole- og kursussider. Derfor vil nogle sider, funktioner og layout være ude af drift. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden.
Liselund Højskole
Liselund Højskole har et særligt fokus på livsoplysning og tolkning af tilværelsen. Hos os bliver du inspireret og opmuntret til fornyet livsglæde og livsudfoldelse, og det sker i et berigende fællesskab med andre mennesker.
Om skolen
Vi er Sjællands eneste seniorhøjskole. Vi tilbyder korte kurser, der henvender sig til voksne mennesker, der søger ny faglig inspiration og opmuntring til at udfolde livet på nye måder. På Liselund er der både højt til loftet og fast grund under fødderne.
Læs meget mere om os og vores mange kurser på www.liselund.dk
Vores kernefag
Fag og emner
Vi udbyder et bredt kursusindhold, der henter emner fra filosofi og religion, videnskab og politik, historie og samfundskundskab, litteratur og kunst, natur og kultur, sang og dans.
Spændende foredrag, musik, sang, udflugter er væsentlige ingredienser på alle vores kurser.
Praktiske informationer
Liselund Højskole er med sin beliggenhed i Slagelse nem at komme til med tog eller i bil fra alle dele af landet.
Området omkring højskolen er rigt på spændende kultur og skøn natur.
Højskolens historiske bygninger og den tilhørende smukke parkhave skaber trygge og rare omkring det faglige og sociale samvær i en hyggelig og livsglad atmosfære.
Vores køkken lægger vægt på at forkæle kursisterne med spændende og veltillavet forplejning.
Skoletype
Seniorhøjskole
Priser
Kursusprisen dækker alle udgifter.
Standardprisen er for dobbeltværelse med eget bad og toilet eller enkeltværelse med bad og toilet på gangen.
Tillæg for enkeltværelse med eget bad og toilet.
Fradrag for dobbeltværelse med bad og toilet på gangen.
Information om elevpladser
Elevpladser: 50
Skolen har følgende værelser
- 32 værelser (enkelt- eller dobbeltværelser) med eget bad og toilet
- 1 handicapværelse
- 10 værelser (enkelt- eller dobbeltværelser) med håndvask på værelset og bad/toilet på gangen.
Kost
Liselund har et fortrinligt køkken, der lægger vægt på brugen af økologiske råvarer og tilbereder maden fra bunden. Flere råvarer fra egen have.
Køkkenet forsøger at imødekomme de fleste typer af diæter.
Konference- og udlejningsfaciliteter
Liselund Højskole har erhvervsudlejning, f.eks. til møder, konferencer og personaleseminarer. Kontakt vores sekretær på telefon 58 52 31 20 ml. 9-12 på hverdage eller send en mail: booking@liselund.dk
Handicapfaciliteter
Vi har 3 trappetrin 3 forskellige steder på højskolen. Vi har ofte kursister med rollator, stok m.m. og det er ingen udfordring, da kursister, personale og højskolens frivillige hjælper ved behov.
Vi har 1 handicapværelse.

