Vi har tekniske problemer med vores skole- og kursussider. Derfor vil nogle sider, funktioner og layout være ude af drift. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden.
Broderi
Skals - højskolen for design og håndarbejdeBroderi v/Mette Danielsen
Utallige sting, masser af teknikker og udtryksformer kommer til live, når vi åbner døren til en skøn uge med frie broderisting. Kontursting, knuder og finurlige cirkler. Stikkesting, millefleurs og mange flere herligheder skal have vores opmærksomhed.
Der skal broderes tekst, symboler og tegn med højde og struktur eller måske helt diskret som et vandmærke. Det kan også være du hellere vil arbejde med en flade, der udfyldes med abstrakte former og giver mulighed for at afprøve et væld af både kendte og ukendte teknikker.
Vi skal arbejde både helt klassisk med broderiet og tage afsæt i traditionerne for at opnå et moderne og personligt udtryk i den broderede flade.
Der bliver også tid til en introduktion til påtegning, efterbehandling og montering.
Kurset er for både begyndere og øvede.

