Forårskunst: Maleri
Engelsholm HøjskoleMaleri, farver og komposition
Farver og komposition er to af maleriets helt grundlæggende byggesten. På dette kursus går vi tæt på begge dele – både gennem konkrete øvelser og gennem arbejdet med dit eget maleri.
Hver formiddag begynder med et oplæg og en række øvelser på omkring en time. Vi undersøger farvecirklen, og hvordan den kan bruges i praksis, og arbejder blandt andet med komplementærfarver, kolde og varme farver, farvedybde og farver i lys og skygge.
Vi arbejder også med komposition: forholdet mellem rum og objekt, hvordan man skaber dybde og rum i et maleri, og hvordan fokuspunkt, lys, skygge og farve kan få billedet til at hænge sammen.
Resten af dagen er der god tid til at arbejde med dit eget maleri med udgangspunkt i dagens oplæg og øvelser.
Emner for dette kursus
Kunst og kreative fag •
Billedkunst
•
