Skal højskolerne på UNESCO's liste over immateriel kulturarv?

En højskole er en kostskole, hvor eleverne bor og har undervisning i fag og emner, der interesserer dem, og som de selv vælger. Det er et krav og et særkende ved højskolen, at undervisningen har almendannende karakter.

Der er ingen eksamen, og der kræves ingen bestemte forudsætninger. Højskole er for alle.

Læs mere om, hvad højskole er

Den danske teolog og filosof N.F.S. Grundtvig udviklede idéen om folkelig dannelse og oplysning. Den første folkehøjskole åbnede i Rødding i Sydjylland i 1844.

For Grundtvig var det ikke kun børn, der skulle uddannes og dannes. Han mente, at uddannelse skulle være sjovt, livsoplysende og finde sted hele livet, og han så et stort behov for at få voksne bønder på skolebænken, så de kunne blive oplyste og gode borgere.

På højskolen kunne folket lære om livet, fællesskab, danskhed, sange, sagn og det danske sprog.

LÆS OGSÅ: Forstå Grundtvig på 5 minutter

Højskolepædagogikken handler grundlæggende om at ville noget med nogen.

Højskolepædagogik kommer ikke til udtryk gennem et særligt sæt af metoder. Den kommer til udtryk i en praksis, der på en gang reflekterer den særlige tradition og en almen pædagogisk udfordring. Højskolepædagogikken må forstås i spændingsfeltet mellem den livsoplysende og en almen pædagogisk tradition.

Læs mere om højskolepædagogik

Siden den første højskole slog dørene op i 1844, har skoleformen haft vokseværk. Ikke kun i Danmark og i Norden, men også i lande som USA, Tanzania, Nepal, Japan, Indien og Indonesien findes der skoler, der sporer sin arv tilbage til højskolerne og Grundtvig.

I dag er der højskolelignende institutioner i minimum 30 lande verden over, og alene i USA er der flere højskoler (folk schools), end der er i Danmark.

Og særligt i USA har højskolerne sat et betydningsfuldt aftryk. Nogen vil måske huske, da Barack Obama udtalte, at han ikke havde været præsident, hvis det ikke var for Grundtvig.