Højskolerne løb med førstepladsen

Højskolerne på vej mod UNESCO's liste over immateriel kulturarv

Højskolerne blev nr. 1 i afstemningen om hvilke danske traditioner, håndværk og skikke, der bør komme på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv! Det er vi meget stolte og beærede over. På denne side kan du blive klogere på højskolebevægelsens 180 år lange historie og højskolernes betydning frem til i dag.

Stem på din favorit

Højskolen – en levende del af dansk kulturarv

Den danske højskole er noget særligt. Det er et eksamensfrit rum, hvor mennesker samles for at lære om livet, verden og sig selv – drevet af nysgerrighed, fællesskab og lysten til at prøve noget nyt.

I mere end 180 år har højskoler dannet og inspireret mennesker med en idé om, at alle – uanset baggrund – skulle have mulighed for at udvikle sig som mennesker og tage del i samfundet.

I dag findes omkring 70 højskoler i hele landet med hver sin personlige profil.

På højskoler bor, spiser, lærer og synger man sammen. Det skaber fællesskaber på tværs af alder, erfaringer og geografi. Nogle skoler har fokus på musik eller kunst, andre på idræt, bæredygtighed eller globalt udsyn. Fælles for dem er, at det ikke kræves bestemte forudsætninger at deltage. Det handler om at vokse som menneske.

Højskolens kulturarv lever ikke i bøger og bygninger alene – den lever i fortællingerne, i fællessangen, i samtalerne, i maden, man deler, og i oplevelsen af at høre til. Det er en arv, der gives videre – både inden og uden for Danmark – og som hele tiden fornyer sig.

Højskolen er både et spejl af det danske samfund og en drivkraft for dets udvikling. Den er båret af frihed og folkelighed – og derfor er den en unik og levende del af Danmarks kulturarv.

5 grunde til, at højskolerne er vigtig kulturarv

Hvad er det særlige ved en skole, hvor man bor og lærer sammen med andre, men hvor der hverken er eksamen eller karakterer? Hvilket aftryk sætter et højskoleophold på eleverne, og hvordan har skoleformen sat spor på samfundet (og i verden) gennem tiden? Og hvorfor er den stadig aktuel i dag?

Her får du 5 gode grunde til, hvorfor højskolerne er vigtig dansk kulturarv.

1. Fordi højskolen sætter samtale og fællesskab over karakterer og konkurrence

– et eksamensfrit rum for nysgerrighed, refleksion og livsoplysning.

2. Fordi højskolen har dannet mennesker i over 180 år

– en levende tradition, der har udviklet sig med tiden og stadig former fremtiden.

3. Fordi højskolen samler folk på tværs af alder, baggrund og landsdele

– her bor, spiser, lærer og synger man sammen.

4. Fordi højskolen er båret af frihed og folkelighed

– hver skole har frihed til at forme sin egen praksis og spejler det samfund, den er en del af.

5. Fordi højskoletraditionen er noget, vi har givet videre – og stadig gør

– ikke kun i Danmark, men verden over.

Det skal du vide

En højskole er en kostskole, hvor eleverne bor og har undervisning i fag og emner, der interesserer dem, og som de selv vælger. Det er et krav og et særkende ved højskolen, at undervisningen har almendannende karakter.

Der er ingen eksamen, og der kræves ingen bestemte forudsætninger. Højskole er for alle.

Læs mere om, hvad højskole er

Den danske teolog og filosof N.F.S. Grundtvig udviklede idéen om folkelig dannelse og oplysning. Den første folkehøjskole åbnede i Rødding i Sydjylland i 1844.

For Grundtvig var det ikke kun børn, der skulle uddannes og dannes. Han mente, at uddannelse skulle være sjovt, livsoplysende og finde sted hele livet, og han så et stort behov for at få voksne bønder på skolebænken, så de kunne blive oplyste og gode borgere.

På højskolen kunne folket lære om livet, fællesskab, danskhed, sange, sagn og det danske sprog.

LÆS OGSÅ: Forstå Grundtvig på 5 minutter

Højskolepædagogikken handler grundlæggende om at ville noget med nogen.

Højskolepædagogik kommer ikke til udtryk gennem et særligt sæt af metoder. Den kommer til udtryk i en praksis, der på en gang reflekterer den særlige tradition og en almen pædagogisk udfordring. Højskolepædagogikken må forstås i spændingsfeltet mellem den livsoplysende og en almen pædagogisk tradition.

Læs mere om højskolepædagogik

Siden den første højskole slog dørene op i 1844, har skoleformen haft vokseværk. Ikke kun i Danmark og i Norden, men også i lande som USA, Tanzania, Nepal, Japan, Indien og Indonesien findes der skoler, der sporer sin arv tilbage til højskolerne og Grundtvig.

I dag er der højskolelignende institutioner i minimum 30 lande verden over, og alene i USA er der flere højskoler (folk schools), end der er i Danmark.

Og særligt i USA har højskolerne sat et betydningsfuldt aftryk. Nogen vil måske huske, da Barack Obama udtalte, at han ikke havde været præsident, hvis det ikke var for Grundtvig.

Højskolens 10 bud

Et strejftog i højskolernes idéhistorie

Ove Korsgaard har i kompakt form skrevet højskolernes idéhistorie. Han følger Grundtvigs højskoletanker fra 1844 til i dag, beskriver vækkelser og brud og kommer med et bud på en ny vækkelse i dag. Teksten er en del af bogserien Højskolens 10 bud, som undersøger højskolens DNA i fortid og fremtid.

Læs og lyt

Essay

Ingeborg Appel var meget mere end en højskolemoder

Med højskolens fokus på historien kan det undre, at kvindernes indsats ikke tidligere er blevet fremhævet. Ingeborg Appel er blot ét eksempel på, at højskolebevægelsen også blev skabt af kvinder – ikke kun af mandlige koryfæer. Derfor ikke et ord om dem!

Læs essayet

Replik

Jørgen Carlsen: Hvad skal vi med højskolen?

Højskolen ikke som andre uddannelsesinstitutioner skal være kendetegnet ved en retningsbestemmelse. Den skal snarere forstyrre den lineære livslinje og skabe omveje, lød det i et interview i Højskolebladet tilbage i 2012.

Læs mere

Højskolefilm fra 1844

Højskolen anno 2019 - find dig i fællesskabet