REPORTAGE. På højskolerne er 3D-printere og lasercuttere begyndt at rykke ind i værkstederne, og eleverne byder den teknologiske 'gør-det-selv'-bølge velkommen. Spørgsmålet er, om de nye fag og faciliteter kan være med til at tiltrække en ny elevgruppe.
Mange ved, at højskolen er et godt sted, hvis man vil dyrke interesser inden for teater, musik eller sport. Men det er nok de færreste, der ved, at du også kan prøve kræfter med naturvidenskab og moderne teknologi.
Jeppe Fynbo Larsen er 20 år og går på Science linjen på Rønde Højskole, hvor der er mulighed for at fordybe sig i videnskabshistorie og udviklingen af ny teknologi. Jeppe drømmer om at blive fysioterapeut, gymnasielærer eller ingeniør, så for ham er højskolen et godt sted at afprøve forskellige fagligheder.
”Vi er kommet med på en trend, vi ikke var klar over eksisterede,” siger Poul Abildgaard (Science-lærer på Rønde Højskole) og refererer til lokalet, vi befinder os i, som på mange måder opfylder kriterierne for det, man i dag kalder et MakerSpace.
Ved MakerSpace forstås et kreativt værksted, hvor folk med interesse for IT, teknologi og videnskab mødes, udveksler idéer og skaber noget sammen. Tanken er, at alle kan tage del i den innovative proces, da det er idéerne, der driver værket. Helt lavpraktisk kan man kalde det moderne teknologis svar på en 'gør-det-selv'-kultur.
Foruden paraden af 3D printere, er rummet fyldt med værktøj, reservedele til robotter, og i et tilstødende depot står en lasercutter, der ligeledes kan benyttes af skolens elever.
Atmosfæren blødes op af et par store lænestole og et lille tekøkken, der inviterer til at hænge ud, spille spil eller læse en avis, mens andre eksperimenterer med de avancerede maskiner.
Læs også: "Jeg har oprigtig talt fået en plan B i mit liv"
I de tilstødende lokaler er Science-eleverne ved at løse dagens opgave: De skal bygge en maskine, der på bedste Storm P-manér kan erstatte en app, de bruger i hverdagen.
Og mens der hentes metalrør, træ og værktøj fra pedellernes værksted, fortæller Jeppe, at de på Science-linjen får lov at stifte bekendtskab med nye produkter inden for teknologien. 3D-printere, laser cuttere og robotter er med andre ord blevet en del af hverdagen for ham og de andre elever på holdet. Foruden de nye praktiske færdigheder, håber Jeppe, at højskoleopholdet kan hjælpe med at gøre ham mere afklaret omkring, hvorvidt han vil læse til ingeniør.
Som det er nu, er vi ikke inde på radaren hos kommende ingeniører. Poul Abildgaard
Som det er nu, er vi ikke inde på radaren hos kommende ingeniører.
Poul Abildgaard
Selvom flere højskoler har oprustet på maskiner og faciliteter og i stigendde grad udbyder teknik-, maker- og natufag, står højskolerne overfor en potentiel fælles udfordring i at tiltrække naturfagligt interesserede elever.
"Hvis ikke flere højskoler udbyder Science, får vi svært ved at nå ud til den type elever. Som det er nu, er vi ikke inde på radaren hos kommende ingeniører," siger Poul, der ligger vægt på, at højskolens Science-undervisning altid skal have en krog i virkeligheden og skabe rum for videnskabsteoretiske, -historiske og -etiske diskussioner.
På Rønde tiltrækker Science-linjen både elever, der ikke ved, hvad de vil, og elever, der er meget specifikke i deres naturvidenskabelige retning. Et vilkår, der skærper lærerenes opmærksomhed på at åbne feltet op og vække nysgerrighed og forundring hos de unge uanset forudsætninger:
"Elever med naturvidenskabelig baggrund er ikke tynget af optagelsesprøver eller karakterkrav på universitetet, så de vælger ikke højskolen ud fra et studieforberedende argument. De søger noget andet, og så er vores opgave også en anden. Vi skal få dem til at tro på, at de kan, og frigøre dem fra eventuelle barrierer," siger Daniel Buck, der er uddannet ingeniør og underviser i Science sammen med Poul.
Ifølge Kåre Birk, der er lærer på Den Skandinaviske Højskole, er det vigtigt at omtale science- og maker-fagene, så de bliver tilgængelige for flere. På linjen Møbel, Rum og Produktdesign, gør han en dyd ud af at ryste elevernes læringsmønstre ved at fremelske det eksperimenterende fra Maker-kulturen.
Læs også: Højskoleelever slipper perfektionismen: "Vi lærer noget af alle strøg"
Et greb, de også tilslutter sig på Vallekilde Højskole:
"Den største opgave er at pille skolegangen ud af dem og få dem til at lave fejl. Vi vil gerne lære dem at arbejde som designere og at sætte processen før produktet," siger Miriam Ortwed, der underviser på Vallekildes Design & Maker-linje.