Først iværksatte landets højskoler en række initiativer, som kunne hjælpe krigsramte ukrainere på afstand. Nu er flere ukrainske flygtninge blevet inviteret helt tæt på elevernes dagligdag med alt fra tilbud om fællesspisning til arrangementer og elevophold.
Af Mette Skov Hansen
Den 27. februar modtog Egmont Højskolen et anderledes opkald på hovednummeret. Et par fra lokalområdet var kørt til den polske grænse med forsyninger, og her havde de mødt en mor med en søn på 19 år.
Vi tænkte ikke så meget over det. Det føltes bare som en håbløs situation, hvor det var dejligt, at vi kunne gøre noget. Søren Møllgaard Kristensen, forstander på Egmont Højskolen
Vi tænkte ikke så meget over det. Det føltes bare som en håbløs situation, hvor det var dejligt, at vi kunne gøre noget.
Søren Møllgaard Kristensen, forstander på Egmont Højskolen
Drengen havde cerebral parese, var dårligt gående og svagt kommunikerende, og de polske grænsevagter syntes ikke, de kunne sende ham videre til en normal flygtningelejr. Så nu ringede parret for at høre, om højskolen kunne hjælpe. ”Vi kiggede på hinanden på kontoret og sagde ’ja, få dem med i bilen, og skynd jer herhen’. Vi tænkte ikke så meget over det. Det føltes bare som en håbløs situation, hvor det var dejligt, at vi kunne gøre noget,” fortæller forstander på Egmont Højskolen Søren Møllgaard Kristensen.
Egmont Højskolen er blot et af eksemplerne på, hvordan højskoler den seneste tid har forholdt sig til de flygtninge, der kommer til landet.
De seneste uger har både lærere og i høj grad også elever taget imod dem, der er ankommet til lokalområdet, og mange steder har de også stået for at handle til velkomstpakker og tilbyde mad, rundvisninger, arrangementer eller ophold på højskolerne.
På Egmont Højskolen har den ukrainske mor, Alla, og hendes søn, Kristian, siden begyndelsen af marts været installeret i et af de feriehuse, som ligger på højskolens grund og ejes af Fonden Hou Søsportcenter, der også dækker udgifterne.
Ifølge Højskoleloven må højskoler ikke tilbyde kost og logi, uden at der betales for det, og derfor er alle andre udgifter dækket af donationer fra forældre og venner af højskolen.
Påskemorgen modtog højskolen yderligere fem ukrainere, heriblandt en mand på 29 år med cerebral parese. Imens er Kristian nu startet som dagelev på skolen, mens Alla skal starte som ansat i skolens rengøringsafdeling.
En anden højskole, som også har kunnet tilbyde højskoleophold til ukrainske flygtninge, er Idrætshøjskolen Aarhus. Her flyttede fire kvinder i starten af 20’erne ind den anden lørdag i marts.
De flygtede alle fra Kyiv, da krigen begyndte – først til Lviv, så til Polen og herefter til Danmark. Den sidstnævnte destination var lidt af et tilfælde.
Da vi sad i bussen på vej mod Aarhus, var det første gang siden krigens begyndelse, at vi kunne trække vejret. Anna Khlobas, elev på Idrætshøjskolen Aarhus
Da vi sad i bussen på vej mod Aarhus, var det første gang siden krigens begyndelse, at vi kunne trække vejret.
Anna Khlobas, elev på Idrætshøjskolen Aarhus
Den ene, Anna Khlobas, havde tidligere couchsurfet hos en kvinde fra Skanderborg, og det var hende, der tog kontakt til Idrætshøjskolen Aarhus. Herefter sendte højskolen fire elever afsted i en bus for at hente kvinderne ved den polske grænse.
”Da vi sad i bussen på vej mod Aarhus, var det første gang siden krigens begyndelse, at vi kunne trække vejret. Vi havde haft så travlt med hele tiden at skulle finde ud af, hvad der skulle ske med os, så der havde ikke været tid til at stoppe op og tænke på, hvad der var sket. Så vi sad bare stille i bussen og lyttede til musik og græd. For der var så mange følelser indeni, som vi først kunne mærke nu,” siger Anna Khlobas.
De fire ukrainske kvinder vidste ikke på forhånd, hvad en højskole var, fortæller Anna Khlobas.
Vi kendte ikke til højskolekonceptet. Det var svært at forestille sig en skole på den måde. Anna Khlobas, elev på Idrætshøjskolen Aarhus
Vi kendte ikke til højskolekonceptet. Det var svært at forestille sig en skole på den måde.
”Vi havde prøvet at kigge på hjemmesiden for at forstå det bedre, men kom frem til, at det måtte være en form for sportsskole. Vi kendte ikke til højskolekonceptet. Det var svært at forestille sig en skole på den måde,” siger hun.
Da de fire ukrainske kvinder kom frem, var de i de første dage også overvældede over de mange nye indtryk. Marina Zhukovska husker eleverne som meget nysgerrige.”De fire første dage føltes det som om, alle kiggede på os og ville tale med os. De stillede de samme spørgsmål – hvor er I fra, bor I sammen, har I en plan? Det var lidt hårdt, men efterhånden blev vi bare almindelige elever,” siger hun.
I starten var vi mest optagede af at følge med i nyhederne fra Ukraine. Nu læser jeg mindre hver dag og mest om byen, hvor min familie er. Og så har vi jo timer hele tiden. Marina Zhukovska, elev på Idrætshøjskolen Aarhus
I starten var vi mest optagede af at følge med i nyhederne fra Ukraine. Nu læser jeg mindre hver dag og mest om byen, hvor min familie er. Og så har vi jo timer hele tiden.
Marina Zhukovska, elev på Idrætshøjskolen Aarhus
Med tiden er det ifølge Marina Zhukovska også blevet lettere at tage højskolelivet til sig.
”I starten var vi mest optagede af at følge med i nyhederne fra Ukraine. Nu læser jeg mindre hver dag og mest om byen, hvor min familie er. Og så har vi jo timer hele tiden. Vi går til dansk, fitness, svømning og andet ligesom de andre elever,” siger hun, og Alisa Malysheva tilføjer, at det har været rart med de mange fag.
Det at være tæt på andre elever og have timer og aktiviteter hele dagen hjælper os til at ’slå hjernen fra Alisa Malysheva, elev på Idrætshøjskolen Aarhus
Det at være tæt på andre elever og have timer og aktiviteter hele dagen hjælper os til at ’slå hjernen fra
Alisa Malysheva, elev på Idrætshøjskolen Aarhus
”Det at være tæt på andre elever og have timer og aktiviteter hele dagen hjælper os til at ’slå hjernen fra’. Når man holder sig i gang, er dagligdagen lettere,” siger hun.
Eleverne har også talt til morgensamling og bidraget til skolens indsamlingsshow, hvor der blev samlet omkring 170.000 kroner ind. Nogle af pengene går til elevernes ophold.
Også andre højskoler har flygtninge boende. På Gram Højskole bor der ni kvinder med børn på skolens øverste etage, som er blevet sat i stand i forbindelse med, at der ville komme flygtninge til byen.
Her har højskoleeleverne også stået for at handle ind til velkomstpakker til de flygtninge, der er kommet til byen, og de har taget imod med flag, når familier er ankommet.
På Oasehøjskolen ved Silkeborg har man også taget imod en del ukrainske flygtninge, hvis ophold er blev dækket ved hjælpe af en indsamling lokalt.
Der har primært været tale om kvinder, og om alt fra børn til en 75-årig. De har fået plads i en værelsesfløj på skolen, som normalt bruges til korte kurser og derfor stod tom i denne måned.
I Vrå tilbyder højskolen i stedet hjælp i form af mad. Her bespiser man tre gange dagligt de lokale flygtninge - to mænd og cirka 50 børn og 40 kvinder.
Hos Grundtvigs Højskole har et hold elever fået mulighed for at hjælpe til at med at sætte lejligheder i stand i Hillerød, så de kan være indflytningsklar til flygtninge, der kommer til.
Krigen raser i Ukraine. Millioner af ukrainske familier er drevet på flugt, mens andre er grebet til våben. Men selvom krigen foregår langt væk, så følges den tæt og sætter sine spor på landets højskoler.Folkehøjskolernes Forening samler løbende højskolernes idéer og initiativer til fordel for Ukraine. Formålet er at inspirere og oplyse og måske være med til at tænde et håb i mørket.
Læs mere på vores side på hojskolerne.dk/ukraine.
Er du ansat eller elev på en højskole, så spar om aktiviteter for Ukraine i denne gruppe på Facebook.
#HøjskolerneForUkraine