Jenny gik fra at være opvasker på en højskole til selv at blive elev: Jeg skulle selv være med til alt det sjove

Af Oline Saxbjørn Dehli

Da Jenny Katrine Nielsen i sit sabbatår fik job i køkkenet på en højskole, stiftede hun for første gang bekendtskab med fænomenet "højskolestemning".

Det var summen af folk, som aldrig troede, de skulle mødes, og lige pludselig sidder og bliver gode venner hen over maden.

Jenny Katrine Nielsen, elev

Fra opvasken kunne hun følge med i elevernes hverdag, når de kom fra værkstedet med malingpletter på tøjet, direkte fra en kajaktur eller festligt udklædte til middagen ved weekendernes temafester.  

”Jeg kunne mærke glæden hos eleverne, når de kom hjem fra alt det, de havde oplevet. Det var summen af folk, som aldrig troede, de skulle mødes, og lige pludselig sidder og bliver gode venner hen over maden. Efter et år var det simpelthen ikke nok at stå og tage opvasken længere. Jeg skulle selv være med til alt det sjove,” fortæller hun.

Besluttede at tage andet ophold på en ny højskole  

Under sit første højskoleophold oplevede Jenny stor personlig udvikling. Hun kom hjem til sin familie fyldt med energi og med lysten til endnu mere.

”Du kører ligesom hele tiden i sjette gear uden at blive træt, fordi det giver dig så meget igen. Man er bare et helt andet menneske på verdens allerfedeste måde, når man kommer hjem fra et højskoleophold,” siger hun.

Jenny vidste, så snart hun kom hjem fra sit første ophold, at hun ikke var færdig med højskolelivet. Men hun kunne mærke, at hun havde mod på at starte på ny og prøve en anden højskole. En rundvisning på Gram Højskole overbeviste hende om, at det var her, hun skulle bruge sit forår.

Jeg kunne godt lide, at det var en lidt nyere og mindre højskole, så der er masser af rum og plads til at skabe et aftryk og til at få indflydelse på skolen her. 

Jenny Katrine Nielsen, elev

”Det var en kombination af utrolig mange ting, der gjorde, at jeg forelskede mig i Gram Højskole. Men jeg kunne godt lide, at det var en lidt nyere og mindre højskole, så der er masser af rum og plads til at skabe et aftryk og til at få indflydelse på skolen her. Jeg kunne med det samme mærke, at det føltes som at være hjemme,” fortæller hun,

Jenny fortæller også, at det specielt var højskolens kreative værksteder, som trak hende mod Gram. Hun havde nemlig en vision om, at hun ville dyrke og udvikle sine kreative interesser endnu mere. Derfor har hun også valgt at have linjefaget Keramik i dette forår.

Frihed til kreativ fordybelse 

Jenny har altid vidst, at hun kan lide at være kreativ. Det var dog først, da hun kom på højskole, at hun fandt ud af, hvor vigtigt det er for hende at dyrke sine interesser sammen med andre.

Jeg synes, at det er vanvittigt fedt, at man kan være kreativ sammen med sin bedste venner her.

Jenny Katrine Nielsen, elev

”Jeg kan slet ikke holde mine hænder i ro fra det kreative, så det håber jeg at få dyrket og udviklet endnu mere. Jeg synes, at det er vanvittigt fedt, at man kan være kreativ sammen med sin bedste venner her,” siger hun.

Og hun glæder sig til at dykke ned i sit eget kreative univers.

”Om det er gennem samarbejdet ved at lære fra sig eller lære noget fra de andre. Det fede ved undervisningen på en højskole er også, at det er drevet af passion, og at lærerne er 110% engageret,” fortæller hun.

Nye oplevelser og udfordringer 

Udover nye venskaber ser Jenny også frem til den personlige udvikling, mødet med de andre elever giver hende på højskoleopholdet.

”Alle de søde mennesker, som jeg ellers ikke havde mødt, og som er med til at udvikle mig som menneske. Det er det, jeg synes, gør højskole det hele værd,” siger hun. 

For Jenny handler den personlige udvikling specielt om at gå til opholdet med ja-hatten trukket godt ned over ørerne og at udfordre sig selv med nye oplevelser.

Alle de søde mennesker, som jeg ellers ikke havde mødt og som er med til at udvikle mig som menneske. Det er det, jeg synes, gør højskole det hele værd.

Jenny Katrine Nielsen, elev

”Jeg glæder mig til alt det, som jeg ikke helt ved, hvad er endnu. Det som jeg først skal til at lære om. Og det som jeg måske ikke vidste, at jeg skulle lære - alt det uforudsigelige og sjove og det skæve, der lige pludselig sker, når man mødes på den her måde,” siger hun.