Engang var det bønderne, der tog på højskole for at lære om samfundet og dets historie. Nu skal unge i stedet på højskole for at lære om landbrug, natur og fødevarer. Det bliver i hvert fald muligt på tre jyske højskoler, som inden længe igangsætter store grønne projekter, der får betydning for både elever og lokalsamfund.
På mange højskoler får både unge og ældre kursister mulighed for at mærke betydningen af bæredygtige forandringer på deres egen krop. De ser, hvordan deres egne handlinger kan gøre en forskel, og de er selv med til at finde bud på løsninger på klima- og biodiversitetskriserne.
Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening
Nordea-fonden har netop bevilliget i alt knap seks millioner kroner som led i en større indsats, der handler om at fremme bæredygtig omstilling på landets højskoler. De tre højskoler, der nu får støtte, er sønderjyske Rødding Højskole, Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing og Vejle Idrætshøjskole i Sydjylland, som hver har modtaget knap to millioner kroner til projekterne.
Penge til haver, naturrum og jordarealer
På Rødding Højskole skal pengene bruges til at etablere ”Folkehaven”, som blandt andet skal gøre skolen mere selvforsynende og bruges til at udvikle nye fag og til i højere grad at involvere lokalsamfundet i grønne projekter. Vejle Idrætshøjskole vil anlægge et naturområde med bålhytte og udekøkken, som kan bruges til bæredygtige aktiviteter inden for alt fra madlavning og håndværk til idræt, friluftsliv og naturterapi.
Vestjyllands Højskole vil bruge pengene til at gøre sine 10 hektar jord til ét stort eksperimentarium, hvor eleverne kan udforske regenerative landbrugsmetoder og blive klogere på CO2-lagring og sunde fødevarer.
Flere højskoler har fået støtte
Uddelingerne til de tre højskoler er en del af den fælles indsats Vekselvirke, som Nordea-fonden og Folkehøjskolernes Forening står bag. Her kan højskoler søge midler til projekter, der bakker op om den grønne omstilling, og med de nye bevillinger har i alt 11 højskoler nu fået støtte.
Vi er meget stolte af at støtte op om højskolernes mange gode bæredygtighedsprojekter. Idéerne er mangfoldige, og når man løfter i flok – som det sker på højskolerne – kan man for alvor skubbe på og skabe forandring, når det gælder bæredygtighed.
Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden
Ifølge Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening, er det positivt, at flere højskoler eksperimenterer med at invitere deres elever og kursister tættere på naturen og landbruget.
”På mange højskoler får både unge og ældre kursister mulighed for at mærke betydningen af bæredygtige forandringer på deres egen krop. De ser, hvordan deres egne handlinger kan gøre en forskel, og de er selv med til at finde bud på løsninger på klima- og biodiversitetskriserne. Det er betydningsfuldt, at flere højskoler nu får mulighed for at styrke og udvikle det arbejde takket være støtten fra Nordea-fonden,” siger Lisbeth Trinskjær.
Hos Nordea-fonden glæder man sig til at følge de nye projekter, siger uddelingschef Christine Paludan-Müller.
”Vi er meget stolte af at støtte op om højskolernes mange gode bæredygtighedsprojekter. Idéerne er mangfoldige, og når man løfter i flok – som det sker på højskolerne – kan man for alvor skubbe på og skabe forandring, når det gælder bæredygtighed,” siger Christine Paludan-Müller.