På Brandbjerg Højskole skal midlerne blandt andet bruges på at anlægge fire hektar jord – hvilket svarer til knap seks fodboldbaner – til økologisk dyrkning af frugt og grønt.

Dette skal kunne dække mindst 90 procent af skolens grøntforbrug og 60 procent af dens frugtforbrug til de over 100 årlige kursister.

Der skal også udlægges en én hektar til vilde dyr og planter, og så skal hele området fungerer som et laboratorium, der inspirerer til et bæredygtigt liv.

Børkop Højskole vil skabe et område, der forener højskolen og lokalsamfundet. Med projektet ”Byg Bro” skal en del af skolens grund omdannes til en højskolepark, som med stisystemer og en bro bindes sammen med den nærliggende klimapark og dermed videreudvikler Børkop som ”Naturbyen”.

”Børkop Højskole ønsker at bidrage til dannelse af sunde fællesskaber i et bæredygtigt samspil med natur og miljø. Det arbejder vi med blandt vores elever, og det ønsker vi også at inspirere til i det lokalsamfund, vi er en del af,” siger forstander Robert Bladt.  

Gerlev Idrætshøjskole drømmer om fuldstændig selvforsyning.

De har køkkenhave, en nyetableret frugthave og mangler nu det sidste til at komme i mål.

Planen er en bedre ”håndteringsplads” til afgrøder inden det rammer køkkenet + bedre faciliteter i køkkenet, når eleverne skal med ind og lære om vejen fra jord til bord.

Vestjyllands Højskole etablerer et regenerativt eksperimentarium på sine 10 hektar store jorde. Her vil elever og besøgende kunne eksperimentere med nye landbrugsmetoder, og i syv forskellige dyrkningsfelter kunne undersøge potentialet for CO2 lagring, opbygning af levende jord og sunde fødevarer. Centralt for projektet er en nyetableret kompostplads, der skal levere kompost til den permakulturelle skovhave, markedshaven, den biodynamiske fælleshave.

Projektet ’MadRoen’ er en bålhytte og et udekøkken som danner rammer om samvær og undervisning i naturen og med naturen som udgangspunkt. Et åndehul for højskolens elever, men også for Vejles lokalsamfund og civilsamfund.

Krabbesholm Højskole vil med projektet ’Bærekraft’ positionere sig som et fyrtårn indenfor bæredygtigt byggeri, design og håndværk. I mødet med vores undervisere, lokale producenter af bæredygtige byggematerialer og landets tegnestuer, giver vi fremtidens arkitekter, kunstnere og designere vigtige erfaringer med bæredygtige materialer og nytænkende metoder.

Højskolen Mors vil lave et svævende 8-kantet forsamlingshus i bæredygtige materialer, et udekøkken og et orangeri. Det lille akademi for permakultur og naturkundskab skal være et dannelsesrum, hvor elever og kursister kan få praktisk erfaring, så de kan videreformidle denne viden i deres egne lokalområder.

Højskoleelever vil kunne opnå certifikater i permakultur, mens kursister i alle aldre kan deltage i korte kurser i permakultur og vild mad.       

Den Internationale Højskole i Helsingør tager udgangspunkt i højskolens egne grønne omgivelser. Her skal elever og lokale borgere sammen arbejde med naturgenopretning, udendørs læringsrum og undervisning i bæredygtighed.

En indsats, der både styrker biodiversiteten lokalt og giver kompetencer, som verden har brug for globalt.

Brenderup højskole inviterer alle til at tage del i et arbejde, hvor vi sammen udforsker og skaber nye veje til en grønnere hverdag. Det sker gennem værksteder og arrangementer med fokus på biodiversitet, grønnere madkultur og en øget bevidsthed om forbrug inden for tøj, byggeri og boligindretning.

Visionen er, at vi med projektet vil inspirere andre etablerede institutioner til at bryde murene ned – og bringe mennesker på tværs af gængse samfundsopdelinger sammen om konkrete opgaver eller emner.

Fundamentet er Viborg Idrætshøjskoles nye Naturhus, som etableres i den tidligere forstanderbolig midt i højskolens have. Huset bliver et levende samlingspunkt, hvor elever og byens borgere kan arbejde med bæredygtighed i praksis – med hænderne i jorden, omkring bålet og i grovkøkkenet.

I Fundamentet foregår undervisning i blandt andet naturbaseret madlavning, jagt og sankning, nyttehave, genbrug og håndværk. Her lærer deltagerne at tilberede råvarer fra naturen, dyrke og forarbejde egne afgrøder og give nyt liv til materialer gennem reparation og redesign. Samtidig danner huset ramme om fag, hvor naturen bruges som afsæt for refleksion, trivsel og fordybelse.

Med Fundamentet ønsker Viborg Idrætshøjskole at gøre bæredygtighed konkret og anvendelig i hverdagen. Huset skal inspirere til en livsform, hvor vi tager ansvar for naturen, styrker fællesskabet og finder en bedre balance mellem menneske og omgivelser.

Gymnastikhøjskolen i Ollerup omdanner det historiske Stadion på Svendborgvej til Ollerup Fælled; et åbent, grønt fællesareal, der forener natur, fællesskab og demokratisk dannelse for både skolen og det omgivende lokalområde. 

Ollerup Fælled bliver det fællesrum og samlingspunkt for lokalområdet, som indtil nu har manglet. D

et fortsætter både som boldbane og aktivitetsrum, men skal nu også være et levende, indbydende og naturligt oplevelsesrum med sæsonbetonet beplantning, frugthave og et sted, hvor natur og bæredygtighed er en naturlig del af højskolens og lokalområdets hverdag.

Askov Højskole vil udvikle sin park til et levende, sanseligt og bæredygtigt læringsrum, hvor mennesker kan mødes på tværs af generationer.

Med nye udeinstallationer, opholdssteder og aktiviteter skal parken danne ramme om både planlagte og spontane møder mellem elever, kursister og lokalsamfundet.

Projektet kombinerer social, miljømæssig og pædagogisk bæredygtighed. Parken anlægges med hjemmehørende planter og indrettes bl.a. med udekøkken, bålhytte og sanselige lærings- og opholdsrum, der styrker biodiversitet og inviterer til udeliv.

Samtidig fungerer området som et laboratorium for nye undervisningsformer, hvor elever og kursister arbejder med natur, mad, bevægelse og fællesskab – og hvor generationsmøder bliver en aktiv del af højskolens hverdag.

Kunsthøjskolen i Holbæk vil etablere nye fysiske rammer for en mere cirkulær kunstpraksis – herunder et nyt Vekselhus, der skal fungere som et levende materialebibliotek. Vekselhuset er samtidig tænkt som et eksempel på bæredygtigt byggeri, hvor eleverne inddrages aktivt i byggeprocessen. Huset skal gøre det muligt at dele, genbruge og transformere materialer på tværs af fag og projekter og dermed understøtte en mere eksperimenterende, samarbejdsorienteret og ressourcebevidst undervisning, hvor lokale og biologiske ressourcer i højere grad inddrages.

Rytmisk Medborgerskab er et socialt bæredygtighedsprojekt og en ny pædagogisk praksis på Den Rytmiske Højskole. Eleverne lærer at bruge musikken som ressource i mødet med samfundets udfordringer. De bliver rytmiske medborgere, der selv udvikler og gennemfører koncerter, samarbejder med organisationer og udvikler workshops for borgere, der kan have særligt gavn af musikkens fællesskab. Aktiviteterne skal foregår både i og uden for skolens nye Rytmiske Medborgerhus. Projektet flytter fokus fra "musikkens hvordan" til "musikkens hvorfor" og viser, hvordan musik kan være positivt medvirkende til bedre trivsel, stærkere fællesskaber og bæredygtig dannelse, både for skolens elever og for borgerne i lokalområdet.

Med Maries Grønne Køkken vil Højskolen Marielyst inspirere seniorer – både kursister og lokalsamfundets borgere – til at spise grønnere, mere bæredygtigt og med større bevidsthed om madens vej fra jord til bord. Visionen er at gøre maden til et omdrejningspunkt for livslyst og grøn dannelse. Højskolen ønsker at skabe nysgerrighed og handlekraft omkring mere klimavenlig kost og lokal fødevarekultur. Når man deler måltider, taler om mad og oplever nye smage sammen, opstår grobund for refleksion og ændret adfærd. Det er netop det rum, Højskolen Marielyst kan tilbyde – et fællesskab, hvor inspiration kan omsættes til handling.