Højskolerne i den grønne omstilling

Med højskolerne som mødesteder og dannelsesterræner har vi de ideelle rammer for at styrke elevernes og lokalbefolkningens engagement, håb og handlemuligheder i den grønne omstilling.

Nyt samarbejde mellem Højskolerne og Nordea-fonden

VEKSELVIRKE: Højskolerne som laboratorier for bæredygtig udvikling

Vekselvirke er et initiativ, der har til formål at fremme bæredygtig samfundsudvikling gennem projekter på de danske højskoler.

Over de næste tre år kan højskoler søge midler hos Nordea-fonden til at udvikle og gennemføre ambitiøse og nytænkende projekter, der passer til deres værdigrundlag, fagprofil samt lokale og geografiske forhold.

Det kan være til udvikling af nye fag, til oprettelse af større arrangementer eller til faciliteter, der bakker op om eller skaber rum for bæredygtig udvikling.

Vekselvirke er støttet af Nordea-fonden.
__

Til ansøgere

Principper og kriterier for bevilling af midler

Vekselvirke-projekter

Selvforsyning og brobygning - Brandbjerg Højskole

På Brandbjerg Højskole skal midlerne blandt andet bruges på at anlægge fire hektar jord – hvilket svarer til knap seks fodboldbaner – til økologisk dyrkning af frugt og grønt.

Dette skal kunne dække mindst 90 procent af skolens grøntforbrug og 60 procent af dens frugtforbrug til de over 100 årlige kursister.

Der skal også udlægges en én hektar til vilde dyr og planter, og så skal hele området fungerer som et laboratorium, der inspirerer til et bæredygtigt liv.

Byg Bro - Børkop Højskole

Børkop Højskole vil skabe et område, der forener højskolen og lokalsamfundet. Med projektet ”Byg Bro” skal en del af skolens grund omdannes til en højskolepark, som med stisystemer og en bro bindes sammen med den nærliggende klimapark og dermed videreudvikler Børkop som ”Naturbyen”.

”Børkop Højskole ønsker at bidrage til dannelse af sunde fællesskaber i et bæredygtigt samspil med natur og miljø. Det arbejder vi med blandt vores elever, og det ønsker vi også at inspirere til i det lokalsamfund, vi er en del af,” siger forstander Robert Bladt.  

’Gerlev Go Green’ - Gerlev Idrætshøjskole

Gerlev Idrætshøjskole drømmer om fuldstændig selvforsyning.

De har køkkenhave, en nyetableret frugthave og mangler nu det sidste til at komme i mål.

Planen er en bedre ”håndteringsplads” til afgrøder inden det rammer køkkenet + bedre faciliteter i køkkenet, når eleverne skal med ind og lære om vejen fra jord til bord.

Løgumkloster Højskole - klimakøkken

Løgumkloster Højskole vil anlægge et nyt køkken, som skal anvendes til undervisning i klimavenlig mad. Der skal kunne syltes, fermenteres, brygges, saltes og i det hele taget arbejdes med gamle, glemte madhåndværk.

Dette skal både resultere i undervisning til elever og kursister samt en klimakogebog for almindelige husholdninger og for kantiner og storkøkkener.

Klimakøkkenet i Løgumkloster er et fællesskabsprojekt, som skal nedbryde kløften mellem unge og gamle, professionelle og madelskere, gartnere og supermarkedets kunder, klimatosser og gourmeter.

Krogerup Højskole: Drivhus

Krogerup Højskole vil opføre et drivhus, der skal danne ramme for nye praktiske og sanselige undervisningsforløb i både grøn madlavning, plantefarve og naturhåndværk samtidig med, at det fungerer som væksthus for forspiring til højskolens blomsterhave og plantefarvebede.

Drivhuset bliver også et forsamlingshus, hvor folkeoplysning og vidensdeling skal give vores lokalsamfund og de grønne foreninger og bevægelser mulighed for at mødes på Krogerup for at engagere flere i den grønne omstilling.

Skals: Tekstil omtanke - fra forskning til hverdag

På Skals, højskolen for design og håndarbejde, skal pengene bruges til at sætte fokus på de miljømæssige udfordringer ved tekstilproduktion i dag og på reparation og genbrug. 

"Vi stræber efter at skabe en bro mellem forskning inden for tekstilbæredygtighed og den daglige bevidsthed på vores højskole. Vores initiativer skal inspirere til ændring af forbrugsvaner og håndtering af tekstiler for at mindske vores affald og ressourceforbruget. Projektet sigter mod at skabe en positiv indflydelse på vores elever, kursister og samfundet generelt”, udtaler forstander Helle Mogensen.

Oure Højskole

På Oure Højskole skal midlerne bruges til at anlægge en tre hektar stor produktionshave, som skal forsyne skolens køkkener og samtidig være med til at genskabe forbindelsen mellem menneske, natur og produktion.

Oures Have skal således være skolernes grønne hjerte, som pumper plantebaseret kost og jordforbindelse ind i årerne på elever og ansatte, så de på egen krop mærker, hvordan grønne fællesskaber kan påvirke vores adfærds- og forbrugsmønstre.

På den måde ønsker vi at naturliggøre bæredygtighed, som et vilkår, vi er fælles om at løfte. 

Suhrs Højskole

Suhrs Højskole vil arrangere kultursaloner, som kombinerer litteratur og grøn mad, og etablere et spisekammer på højskolen, så eleverne får erfaring med at handle direkte med fødevareproducenterne.

Rødding Højskole

Med Folkehaven ønsker vi at etablere optimale rammer for have- og jordbrug. Vi vil udvikle nye fag, styrke skolens grønne profil, gøre skolen mere selvforsynende samt fortsætte brobygningen til byens borgere ved at etablere grønne rammer for nye, lokale fællesskaber.

"Drømmen bag Folkehaven er, at lokale og elever bliver involveret i både dyrkningen og forarbejdningen af økologiske råvarer," siger forstander, Mads Rykind-Eriksen

Vejle Idrætshøjskole

Projektet ’MadRoen’ er en bålhytte og et udekøkken som danner rammer om samvær og undervisning i naturen og med naturen som udgangspunkt. Et åndehul for højskolens elever, men også for Vejles lokalsamfund og civilsamfund.

Nyheder om natur og bæredygtighed fra Højskolerne

Hent flere

Små grønne