Er højskolerne særlig dansk kulturarv? Det er nu op til danskerne at vurdere.
I dag har kulturminister Jakob Engel-Schmidt sat gang i afstemningen om, hvilke danske traditioner, håndværk og skikke, der bør komme på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv.
Ministeren har sammen med et lille udvalg bestående af Ghita Nørby og Søren Ryge udvalgt i alt 20 bud på dansk kulturarv på baggrund af de næsten 10.000 forslag, som danskerne sendte ind til Kulturministeriet i december.
På listen finder man blandt andet højskoler, andelsbevægelsen, fællessang, hygge og smørrebrød.
Et unikt bidrag til dannelse, fællesskab og folkelige oplysning
At højskolerne er med blandt de sidste 20 bud glæder formand for Folkehøjskolernes Forening Lisbeth Trinskjær.
"At den danske folkehøjskole nu er med i afstemningen om at blive optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv, er en anerkendelse af det unikke bidrag højskolen yder til dannelse, fællesskab og folkelig oplysning. Højskolens praksis – hvor mennesker lever, lærer og dannes i et eksamensfrit rum – har inspireret langt ud over Danmarks grænser, og det giver dyb mening, at denne traditionsrige kulturform nu anerkendes som en væsentlig del af menneskehedens levende arv,” siger hun.
Det samme mener Mette Havsteen-Mikkelsen, som er etnolog og medlem af Højskolehistorisk Forenings bestyrelse. Ifølge hende er det værd at fejre og virkelig gøre opmærksom på højskolernes 180 årige tradition:
”Folkehøjskolen er ikke bare en skoleform – den er en levende kulturarv, der har været med til at forme både dansk folkelighed og demokratiforståelse siden midten af 1800-tallet. At vi nu står over for muligheden for at få den anerkendt som immateriel verdensarv, vidner om dens fortsatte relevans og betydning i et globalt samfund," siger hun.
Hvis du er blevet nysgerrig på, hvorfor højskolerne fortjener at blive kåret som dansk kulturarv, får du 5 gode grunde her samt tekster om højskolens historie og skoleformens tradition.
Minister: Alle burde komme på listen
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt har det været en svær opgave at få listen ned på 20 bud, men nu er det op til danskerne at bestemme vinderne.
”Alle 20 bud burde næsten stryge direkte ind på UNESCOs liste, men jeg har kun én stemme. Jeg vil ikke røbe mine favoritter, men hvor enestående ville det ikke være, at håndbolden, som samler så mange danskere i hallerne, kunne blive anerkendt som en dansk opfindelse? Eller hvis alle vores pølsevogne med et flot skilt kunne vise alle med en ristet i hånden, at det, du spiser, er dansk kulturarv og ikke ligegyldig fastfood? Eller højskolerne, efterskolerne eller noget helt tredje. Heldigvis er det ikke mig, der bestemmer – det gør danskerne. Jeg glæder mig helt ekstremt til at følge afstemningen,” siger han i en pressemeddelelse.
Stem frem til 14. maj
Afstemningen kommer til at løbe fra i dag frem til den 14. maj, og den finder sted på folkehøringen.dk
Der skal findes 5 vindere, som i første omgang bliver optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur. Dette er første indledende skridt mod at udarbejde og sende en egentlig ansøgning til UNESCO.