Fra i dag vil de ressourcer, der bruges i Danmark, overstige, hvad jorden kan nå at genskabe i hele 2025. Den 19. marts markerer den danske ”Earth Overshoot Day”, som årligt udregnes for at gøre opmærksom på ubalancen mellem menneskers forbrug og naturens ressourcer.
Der findes dog mange initiativer, som forsøger at mindske danskernes økologiske fodaftryk. Det gælder blandt andet landets højskoler, som takket være et samarbejde mellem Folkehøjskolernes Forening og Nordea-fonden har mulighed for at søge bevillinger til projekter, der skal fremme bæredygtighed og grøn omstilling på landets højskoler.
Nu har to nye højskoler netop fået bevilliget omkring to millioner kroner hver. Det drejer sig om Rønde Højskole og Højskolen Mors.
Mindre transport – mere cykling
På Rønde Højskole er cyklen i centrum i et nyt initiativ, der skal flytte mindst 7.500 km transport årligt fra biler og busser til cykelsadler. Selvom Danmark er kendt som en cykelnation, er der ifølge højskolens forstander, Anders Munthe, færre danskere, der i dag ejer en cykel. Derfor vil højskolen inspirere eleverne til at vælge cyklen frem for bilen – både under og efter deres højskoleophold. Det sker ved at investere i cykler til højskolen og tage eleverne med ud i naturen.
”Hvad man bruger, holder man af, og det, man holder af, passer man på. Vi ønsker at lade eleverne opleve naturen ved at bruge og færdes i den. Det handler om at skabe nye bæredygtige vaner, der rækker ud over højskoleopholdet og bliver en del af elevernes livsstil,” siger Anders Munthe.
Et svævende forsamlingshus på Mors
På Højskolen Mors går ambitionerne mod højere luftlag – bogstaveligt talt. Højskolen vil opføre et ottekantet forsamlingshus, der skal svæve højt over jorden og være bygget af bæredygtige materialer, samt et udekøkken og et orangeri af genbrugsvinduer. Det hele bliver en del af ”Det lille akademi for permakultur og naturlære”, fortæller Mette Damiri, der er forstander på højskolen.
”Mange unge vil gerne tage del i den grønne omstilling, men mangler konkrete redskaber. Med Nordea-fondens støtte kan vi skabe et læringsmiljø, hvor elever, kursister og lokalbefolkningen får konkrete redskaber til at mindske deres CO2-aftryk. Højskoleelever kan opnå certifikater i permakultur, mens kursister i alle aldre tilbydes korte kurser i permakultur og vild mad,” siger Mette Damiri og tilføjer, at det første spadestik til byggeriet tages i april 2025.
Nødvendigt med grønne initiativer fra højskolerne
Med de nye projekter har i alt 16 højskoler nu modtaget i alt knap 32 millioner kroner fra Nordea-fonden til at igangsætte grønne projekter. Rundt omkring er der allerede højskoler, som har fået etableret køkkenhaver, nye bæredygtige fag, bygninger og andre tiltag, som både kommer ansatte, højskoleelever, kursister og lokalbefolkningen til gavn.
Og nødvendigheden af initiativerne bliver kun understreget med den aktuelle ”overshoot day”, siger Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening.
"Når vi igen og igen rammer 'overshoot day' få måneder inde i året, er det et klart signal om, at vi må handle – ikke kun på politisk niveau, men også i vores hverdag. Højskolerne har en unik mulighed for at vise, hvordan bæredygtige valg kan omsættes til konkret handling. Med de nye projekter får endnu flere elever og kursister mulighed for at lære, eksperimentere og tage viden og vaner med sig videre i livet. Det er her, vi kan skabe en reel forandring, og det er jeg glad for, at Nordea-fonden vil bidrage til," siger Lisbeth Trinskjær.
Hos Nordea-fonden er der også store forventninger til projekterne:
”Det er meget inspirerende at se, hvordan højskolerne på forskellig vis arbejder med bæredygtighed. De stærke fællesskaber på højskolerne er en god drivkraft for at skabe forandring – også når det gælder den grønne omstilling. Vi er stolte af at kunne støtte de mange gode initiativer,” siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden.