Sidste år lå højskolerne i top, da danskerne stemte om, hvad de ser som særlig dansk kulturarv. Nu kan arbejdet med at komme på UNESCO's liste over immateriel kulturarv for alvor begynde.
Vores mange højskoler kan alle tilbyde de unge noget forskelligt, men højskolerne har det til fælles, at de gør de unge klogere på dem selv og samfundet.
Zenia Stampe, kulturminister
Kulturminister Zenia Stampe har nemlig udvalgt højskolerne og Fanøs musik-, danse- og dragttradition til at arbejde videre med deres nomineringer til UNESCO’s liste over immateriel kulturarv.
Ifølge ministeren er begge unik kulturarv, som i hendes optik "burde være selvskrevne på UNESCO’s liste”.
”Danmark er fyldt med levende kulturarv, der er helt unik. Fanøs musik-, danse- og dragttradition og højskolerne får mulighed for at gå hele vejen til at blive optaget på UNESCO’s liste. Der er tale om to helt fantastiske bud, som i den grad fortjener at blive anerkendt uden for Danmarks grænser," siger Zenia Stampe i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Højskolerne har siden 1800-tallet gjort unge til mere hele mennesker, dannet dem og vist de unge en vej, de måske har haft svært ved at finde. Vores mange højskoler kan alle tilbyde de unge noget forskelligt, men højskolerne har det til fælles, at de gør de unge klogere på dem selv og samfundet. Og så er højskolerne fyldt med fantastiske fællesskaber, der ofte fører til livslange venskaber."
Et vigtigt skridt i processen for optagelse
I december 2025 bad daværende kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, danskerne sende forslag ind til, hvad der skulle hædres som særligt dansk.
Den danske højskoletradition er holdt levende og relevant af et folkeligt engagement igennem mere end 180 år, og på højskolerne er vi dybt optagede af - til enhver tid - at danne det myndige, ansvarlige og engagerede folk, som er et frit folkestyres forudsætning.
Lisbeth Trinskjær, Folkehøjskolernes Forening
Knap 10.000 forslag blev sendt ind, og heraf kom 20 forslag til afstemning i befolkningen. Højskolerne og de øvrige forslag, der nåede top 5, blev optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur, hvilket var første indledende skridt mod at udarbejde og sende en egentlig ansøgning til UNESCO.
Siden har Folkehøjskolernes Forening på vegne af højskolerne sendt en interessetilkendegivelse til Kulturministeriet for at få lov til at gå videre i ansøgningsprocessen. Det er kun muligt for en nation at stille med en kandidat hver andet år, og det er sjældent, at man stiller mere end én. Højskolerne er valgt som "dansk repræsentation" i 2029, mens Fanø er i 2027.
Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, siger:
"I højskolerne er vi meget taknemmelige for den folkelige opbakning og for den politiske vilje fra kulturminister Zenia Stampe til at fremme ’højskole’ som værdig til optagelse som immateriel kulturarv i UNESCO. Den danske højskoletradition er holdt levende og relevant af et folkeligt engagement igennem mere end 180 år, og på højskolerne er vi dybt optagede af - til enhver tid - at danne det myndige, ansvarlige og engagerede folk, som er et frit folkestyres forudsætning."
Begge kandidater modtager nu hver 0,5 mio. kroner fra de afsatte midler på det kulturelle aktstykke for 2025. Finansieringen afhænger af tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.