Nyt natursyn spirer på Kalø
På Kalø Højskole ved Rønde etableres en ny skovhave og et væksthus, som skal danne ramme om undervisningen på højskolens faglinje Gro. Her arbejder eleverne med permakultur, biodiversitet og selvforsyning. Ambitionen er ifølge forstander Kenneth Degnbol at blive bannerførere for et mere balanceret forhold mellem mennesker og natur.
”Projektet skal både løfte elevernes faglige og personlige udvikling og fungere som et åbent, rekreativt rum, der inviterer til ro, fordybelse og grøn dannelse. Både for eleverne og for offentligheden,” siger han.
Naturglæde og et liv i balance
På Højskolen Skærgården ved Herning er glæden ved naturen også i fokus. Her skal der skabes nye lærings- og trivselsrum i naturen, som skal kunne bruges året rundt af skolens elever, og hvor folk fra lokalområdet også inviteres ind. Ønsket er at hjælpe mennesker med at finde ro og retning i tilværelsen, siger forstander Vibeke Lundbo.
”Med projektet ønsker Skærgården at styrke bæredygtige menneskeliv og fællesskaber på en måde, der rækker ud over projektets levetid. Samtidig skal elever og lokalsamfund inspireres til at forbinde sig til naturen på nye måder,” siger hun.
Mark som laboratorium for bæredygtighed
På Idrætshøjskolen Bosei bliver en tidligere mark forvandlet til et levende læringsrum for biodiversitet, mental sundhed og bæredygtig adfærd. Projektet ”Bosei blomstrer vildt” skal rumme både højskoleelever, skolebørn, lokale foreninger og besøgende, som blandt andet kan samles i et kommende japansk-inspireret tehus. Det fortæller Helle Rolighed, der er idékvinde bag projektet og underviser på Idrætshøjskolen Bosei:
”Vores elever kommer fra vidt forskellige baggrunde, og langt fra alle har relation til naturen. Højskoleopholdet skaber et unikt vindue for nye oplevelser og perspektivskift. Vi har erfaret, at selv elever uden forkundskaber bliver stærkt engagerede, når naturen aktiveres som læringsrum,” siger hun.
Højskoler som motor for grøn forandring
De fire projekter er en del af indsatsen Vekselvirke, som Nordea-fonden og Folkehøjskolernes Forening står bag, og som de seneste år har støttet højskoler med over 40 millioner kroner. Siden 2023 har højskoler kunnet søge støtte til ambitiøse og nytænkende projekter, der fremmer bæredygtighed. I alt 22 højskoler har nu modtaget støtte til alt fra udvikling af nye fag, til større arrangementer eller faciliteter, der skaber rum for en bæredygtig udvikling.
De stærke fællesskaber på højskolerne er en vigtig drivkraft for at skabe forandring, og vi er stolte af at kunne støtte projekter, der både gavner lokalt og kan inspirere bredt i samfundet
Christine Paludan-Müller, Nordea-fonden
Ifølge Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening, viser projekterne højskolernes særlige styrke i den grønne omstilling:
”Højskolerne kan noget helt særligt, når det gælder om at omsætte bæredygtighed til levet liv. Her mødes mennesker for at lære, eksperimentere og tage ansvar sammen. De nye projekter viser, hvordan natur, fællesskab og dannelse kan gå hånd i hånd og skabe forandringer, der rækker langt ud over højskoleopholdet,” siger hun.
Hos Nordea-fonden er der også store forventninger til projekterne, siger uddelingschef Christine Paludan-Müller:
”Det er meget inspirerende at se, hvordan højskolerne på forskellig vis arbejder med trivsel i naturen, biodiversitet og nye grønne løsninger. De stærke fællesskaber på højskolerne er en vigtig drivkraft for at skabe forandring, og vi er stolte af at kunne støtte projekter, der både gavner lokalt og kan inspirere bredt i samfundet.”