Hvem kan komme på højskole?
Højskole er for alle. Man skal være fyldt 17 ½ år for at tage på almindelig højskole og 16 år for at tage på ungdomshøjskole. Der findes særlige højskoleophold for seniorer og familier med børn.
Højskolen er for alle
Højskoleloven lyder, at folkehøjskolerne skal være åben for alle uanset uddannelsesbaggrund. Der findes højskolekurser for alle aldersgrupper, men man skal være fyldt 17 ½ år for at tage alene på højskole uden en voksen. På de lange kurser er det oftest unge i alderen 18-25 år, der er elever, mens både unge, voksne, seniorer og børn kommer på de korte kurser.
Unge under 17 ½ år på højskole
Der findes to ungdomshøjskoler, der optager elever i aldersgruppen 16 til 19 år.
Se ungdomshøjskolernes kurser
Studerende på højskole
Har du brug for at tanke op og få en pause fra studiet? Er du studerende på en videregående uddannelse, har du også mulighed for at tage på højskole. Vi kalder det et pitstop andre kalder det et sabbatår. Du kan også forberede dig på en uddannelse.
Læs mere om at tage en pause fra studiet med et højskoleophold
Seniorer på højskole
Seniorkurser er for ældre mennesker, som foretrækker at være sammen med andre i samme aldersgruppe, fx efterlønsmodtagere og folkepensionister.
Se aktuelle seniorkurser
Børn med på sommerkurser
Børn kan nemt komme med på korte kurser. Der findes særlige familiekurser, der er specielt tilrettelagt for voksne og børn. Her kommer forældrepar eller enlige forældre med børn, bedsteforældre med deres børnebørn eller alle tre generationer. De fleste familiekurser er sommerkurser og ligger i skolernes ferier.
Se aktuelle familiekurser
Børn med på lange kurser
Enkelte højskoler tilbyder efter aftale pasning af børn, mens du deltager i et langt kursus. Kontakt de enkelte højskoler for mere information.
Personer med funktionsnedsættelser på højskole
Rigtig mange højskoler har særlige faciliteter for mennesker med fysiske handicap og andre funktionsnedsættelser.
Læs mere om mulighederne for personer med funktionsnedsættelse
Udlændinge på højskole
De fleste højskoler har elever fra andre lande end Danmark. Mange kommer fra de nordiske lande, men resten af verden er også repræsenteret. Find mere information på engelsk på Danish Folk High Schools.
Se en liste over højskoler, der har engelsksproget undervisning
Mange folkehøjskoler har studierejser, mens højskole i udlandet typisk ikke folkehøjskoler.