Typiske spørgsmål og svar

En højskole er en kostskole, hvor du bor og har undervisning indenfor de fag og emner, der interesserer dig. Der er ingen eksamen, og der kræves ingen bestemte forudsætninger. Højskole er for alle, og du kan vælge mellem både korte kurser (1-7 uger) og længere ophold (2-12 mdr.)

Læs mere om hvad højskole er

Nej, alle over 17½ år kan komme på højskole. På de to ungdomshøjskoler skal man være fyldt 16 år.

Læs mere om højskolekurser.

Højskoler er et dansk fænomen, opfundet af N.F.S. Grundtvig for over 160 år siden. Der findes også højskoler i de andre nordiske lande. Er du interesseret i at komme på højskole i et andet land, kan du evt. kontakte landets ambassade og høre, om der findes noget, der ligner højskoler i det land.

Der er i øjeblikket 75 højskoler. Se den historiske udvikling i forhold til nye og lukkede højskoler.

Der er fire seniorhøjskoler: Højskolen Marielyst, Seniorhøjskolen Nørre Nissum, Liselund Højskole og Rude Strand Højskole. Der er også seniorkurser på mange af de andre højskoler.

Højskolekataloget indeholder de statsanerkendte folkehøjskoler.
Tandlægehøjskolen er en uddannelsesinstitution - ligesom Journalisthøjskolen, Handelshøjskolen osv. "Højskole" er ikke et beskyttet navn, så du kan sagtens møde uddannelser eller andre institutioner i Danmark eller udlandet, som kalder sig "højskole".

Læs mere om, hvad en folkehøjskole er

Højskolekatalogerne - ét for lange ophold og ét for korte kurser - udkommer i slutningen af november måned.

Du kan hente de nyeste kataloger her

Der er en række muligheder for støtte: Fonde, kommunestøtte, elevforeningsfonde, ledige under 25 år med dagpenge, unge uden ungdomsuddannelse - fx via en særlig mentorordning m.m.

Læs mere om tilskud

Nej, det er ikke muligt.

Læs mere mulighederne for at få tilskud på lange og korte kurser

Vejledning er obligatorisk på højskolerne - så du er helt sikker på, at du vil møde kvalificerede lærere, som kan vejlede dig og hjælpe dig til at finde ud af, hvad du skal ta' fat på efter højskoleopholdet. Faktisk har de, der har været på højskole, færre studieskift end andre!

Læs mere om uddannelsesforberedelse på højskoler

Danske (inkl. færøske og grønlandske) elever kan søge dansk statsstøtte, Nordisk højskolestipendium, til kurser af mindst 12 ugers varighed på en folkehøjskole i et andet nordisk land. Derudover kan unge mellem 18 og 25 år, med bopæl inden for Rigsfælleskabet søge Rigsfællesskabets Højskolestipendium.

Læs mere om reglerne her

Som hovedregel skal man være selvhjulpen for at komme på højskole (Egmont Højskolen er en undtagelse).

Nogle højskoler har dog faciliteter for mennesker med fysiske handicap.

Ja, du kan købe gavekort i vores webshop.

Du skal rette henvendelse til din kommune og spørge, om det er muligt at få støtte.

Én højskole siger, at man kan tage sin hund med - det er Vrå Højskole. Der kan evt. være mulighed på andre skoler efter speciel aftale. Pga. allergihensyn vil de fleste skoler sige nej.

Det kan de.

Læs mere om udlændinge på højskole

Rigtig mange højskoler laver et alternativt måltid uden kød til vegetarer. Kontakt de enkelte højskoler for mere info om mulighederne for vegetarmad eller hensyn til andre kostpræferencer.

Alle højskoler har en rygepolitik, som man kan få oplyst ved at ringe til skolen.

Ja, de fleste steder synger man flittigt fra Højskolesangbogen. Den udkom i 19. udgave i 2020. Det er den mest solgte bog i Danmark. Sangbogen anvendes også til fællessang mange andre steder end på højskolerne.

Nedenfor kan du se nogle vejledende priser for et henholdsvis et langt og et kort højskoleophold, men kontakt den enkelte højskole for at få oplyst de præcise omkostninger ved det højskoleophold, du er interesseret i.

Et langt ophold koster ca. 1.550 kr. per uge.

Et kort kursus af 1-uges varighed koster i gennemsnit 4.600 kr., mens 2-ugers kurser ligger omkring 6.500 kr. 

Du kan læse mere om priser her.

Højskole var for 150 år siden betegnelsen for en højere læreanstalt. Landbrugsuniversitetet hed Landbohøjskolen og det tekniske universitet hed Danmarks Tekniske Højskole (efter først at have heddet den polytekniske læreanstalt og nu - Universitet). Så en folkehøjskole er tænkt som et folkeligt universitet.

Folk High School eller Peoples College. 

Det er det samme. I daglig tale kalder vi folkehøjskoler for højskoler. Højskole er ikke et beskyttet navn, så du kan sagtens møde uddannelser eller andre institutioner i Danmark eller udlandet, der kalder sig højskole.

Her kan du læse mere om, hvad en højskole er.

Højskole er ikke i sig selv en uddannelse. På en højskole har du undervisning indenfor de fag og emner, der interesserer dig. Der er ingen eksamen eller karakterer. Du får et højskolebevis, når du er færdig, men det er altså ikke et eksamensbevis, og du er ikke uddannet noget.

Men man får meget andet med sig fra et højskoleophold, og mange oplever, at de er mere uddannelsesparate og afklarede omkring deres fremtid efter opholdet.

Langt de fleste vil have glæde af et højskoleophold. Når du indgår i et fællesskab, lærer du meget om dig selv, og du bliver mere moden.

Det er vigtigt at finde en højskole, der tiltaler dig, og som har fag, der interesserer dig.

Du kan prøve testen ”Hvad brænder du for” og se, hvilken type højskole, der måske vil være mest oplagt for dig.

Det kan være en rigtig god ide at tage ud at besøge en eller flere højskoler, før du vælger. 

Højskoler og efterskoler er ikke det samme, selvom begge er opbygget efter kostskoleidéen. En folkehøjskole henvender sig til voksne mennesker, som er over 17½ år (16 på ungdomsshøjskoler) og som ønsker at styrke deres faglige viden eller få en ny oplevelse.

Efterskoler er en videreførelse af folkeskolen og giver mulighed for at tage 8., 9. eller 10.klasse hos dem. På efterskoler er der derfor også lidt flere basale regler omkring alkohol, rygning, sengetider m.m., og der er karakterer og eksamener.

Læs mere om, hvad højskole er

Man skal være fyldt 17½ år, når kurset starter. Man kan starte på ungdomshøjskole, når man er fyldt 16.

Hvem kan komme på højskole?

Højskolerne er spredt ud over hele landet, og der ligger også én syg for grænsen i Sydslesvig, i Sverige, to på Færøerne og en i Grønland. Man kan se et kort over højskolerne i Danmark her.

• Det kan være svært at vælge mellem de mange gode højskoler, og der vil helt sikkert også være mere end ét rigtigt valg for dig. Men det er en god ide at starte med at søge i Højskolernes kursussøgning. Her kan du søge efter bestemte fag eller en geografisk beliggenhed, hvis det har betydning for dig.
• Så kan du overveje, om du godt vil på en højskole, der specialiserer sig i f.eks. idræt, kunst eller teater, eller om du vil på en højskole, hvor du selv kan sammensætte dit skema. 
• Det er en rigtig god idé at besøge en højskole eller flere og få en rundvisning og dermed en fornemmelse af stedet. 
• Læs flere fif i artiklen Sådan vælger du den rigtige højskole.

Alle kan komme på højskole.

Højskoler har to typer kurser. På de lange kurser, der typisk ligger i forår og efterår og varer mellem 2-8 måneder, er det primært unge elever. Man skal være fyldt 17½, når man starter, og langt de fleste er mellem 18-25 år. Der er også elever, der er ældre, og som f.eks. holder en pause fra studiet. På de korte kurser, der er 1-2 uger lange, er de fleste kursister over 30 år.

Det kræver ingen forudsætninger at tage på højskole, så dem, der går på højskole, har f.eks. ikke nødvendigvis en ungdomsuddannelse inden. Der er faktisk forskellige muligheder for rabat for dig, der ikke har taget en ungdomsuddannelse.

Det vigtigste er, at du har lysten til at tage på højskole og er åben for, hvad højskoletiden bringer. Du vil møde mange nye mennesker, få mange nye fag og komme ind i en ny rytme.

Læs mere om, hvem der kan komme på højskole

Et højskoleophold kan give dig en ny vinkel på tingene. Du vil møde nye mennesker – også nogen, der er helt anderledes end dem, du plejer at omgås. Der vil være spændende fag og foredrag, der kan give dig nye inputs og inspiration. Og så vil du møde højskolelærere, der brænder for deres arbejde og er dybt engagerede i at give dig det bedste højskoleophold.

Nogen tager på højskole for at få nye venner eller en kæreste. Nogen vil prøve at afklare, hvad de vil med deres liv og hvilken uddannelse, de skal vælge. Mange trænger bare til nye perspektiver og har lyst til at prøve noget nyt.

Her kan du møde elever, der fortæller, hvorfor de tog på højskole

En højskole henvender sig til voksne mennesker, der ønsker at styrke deres faglige viden eller få en ny oplevelse, og som er over 17½ år (16 på ungdomsshøjskoler). Efterskoler er en videreførelse af folkeskolen og giver mulighed for at tage 8., 9. eller 10.klasse hos dem.

På efterskoler er der derfor også lidt flere basale regler omkring alkohol, rygning, sengetider m.m., og der er karakterer og eksamener.

Højskoler har to typer kurser. På de lange kurser, der typisk ligger i forår og efterår og varer mellem 2-8 måneder, er det primært unge elever. Man skal være fyldt 17½, når man starter, og langt de fleste er mellem 18-25 år. Der er også elever, der er ældre, og som f.eks. holder en pause fra studiet.

På de korte kurser, der er 1-2 uger lange, er de fleste kursister over 30 år.

Grundlæggende skal du selvfølgelig tænke på, hvilken type højskole du har valgt, og om dine fag kræver nogle særlige ting. Skal du f.eks. på en idrætshøjskole, er det en god idé at pakke masser af sportstøj og træningssko.

Men der er også mange ting, der bare altid er gode at have med. 

Vi har lavet en pakkeliste, du kan tage udgangspunkt i. 

Der er ikke højskoler eller kurser specifikt rettet mod singler. Højskolernes kurser er åbne for alle uanset parforholdsstatus. Men der er mange mennesker i alle aldre, der har fundet kærligheden på højskoler igennem tiden. :-)