Vi har tekniske problemer på vores hjemmesider. Derfor vil nogle sider, funktioner og layout være ude af drift. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden.
Yoga, strik og kreativitet - Uge 45
Oure IdrætshøjskoleGiv krop og hænder tid til fordybelse
Længes du efter at sætte tempoet ned, bevæge kroppen og skabe noget med dine hænder? På Oure Idrætshøjskole inviterer vi til en uge, hvor yoga og kreative værksteder mødes i en atmosfære af nærvær, fællesskab og sydfynsk ro.
Hver dag er der to timers hatha yoga for alle niveauer. Vi arbejder med stillinger, åndedræt og meditation i balancen mellem at yde og nyde. Fokus er på kroppens funktion og ikke den perfekte form, så du kan se frem til svedige, sjove og fordybende timer.
I værkstederne strikker og skaber vi med hænderne forrest. Med craft-psykologien som afsæt ser vi på, hvorfor det giver ro at skabe med hænderne i en travl og accelererende tid. Ugen byder naturligvis også på fællessang, fortællinger, foredrag, morgensamlinger og meget andet.






