Bornholms Højskole

Bornholms Højskole ligger midt på klippeøen i Østersøen med skov, hav og åbent land. Her møder du dygtige lærere, udfordres på hænder, krop og hoved. Højskolen er traditionsrig på Keramik, Glas, Smykker, Kunst og Tekstil, hvor du fordyber dig i materialer og teknikker. På Outdoor, Jordforbindelse og Krop & sind, handler vi i naturen med bevægelse og selvindsigt. Sammensæt dit skema med valgfag i flere perioder.

Om skolen

Ved Ekkodalen ligger Bornholms Højskole omgivet af skov, marker og dramatiske klippeskær. De lave, røde og hvide bygninger kaster lys og varme ud i naturen, og på shelterpladsen med bålhytte kan du opleve stilheden og naturens kraft helt tæt på.

Her møder du engagerede lærere, der guider, udfordrer og støtter dig i din proces – om det er med ler, glas, pensler, smykkesølv eller tekstiler. I Outdoor prøver du kræfter med kajak, klatring og andre vilde oplevelser. I Jordforbindelse arbejder du med bæredygtigt jordbrug og iværksætteri, og i Krop og sind får du redskaber til ro og selvindsigt.

Højskolen er fuldt af kreativitet, seriøsitet, fest og leg. Masser af tid til dine fag, dine nye kammerater, og dine egne idéer. Fællesskab, læring og oplevelser går hånd i hånd – og du får gode oplevelser med hjem.

Med kun 10–15 km til strande, klippekyster og havnebyer er skolen perfekt som base for vandringer, outdoor-eventyr, ture og vinterbadning ved øens varme saunaer.

Som bæredygtig skole tager vi ansvar for klima og miljø på alle niveauer. Med 15 valgfag kan du supplere dine hovedlinjer med alt fra ølbrygning til kampsport, skriveværksted, litteratur og politisk filosofi.

Har du lyst til at se stedet selv? -  vi betaler turen. Kom og besøg os 

 

 

 


Vores kernefag

Billedkunst
Glas
Keramik og Raku
Kunst
Smykker
Tekstil
Bæredygtighed og økologi
Friluftsliv
Krop og psyke

Fag og emner

LANGE OPHOLD (17 uger efterår el 23 uger forår): 

På Bornholms Højskole kan du frit vælge mellem mere end 15 forskellige fag på kryds og tværs af de fire A-fags felter, som undervisningen er inddelt i. Ud over de fire felter har vi andre fag og kurser, samt interessefag, som oprettes efter elevønske.

KUNSTHÅNDVÆRK 

Glaspustning, keramik, smykker, billedkunst, tekstil.

KROP OG SIND

Psykologi, yoga, meditation, forståelse af nattens drømme, vandring med fordybelse.

OUTDOOR, FRILUFT OG ADVENTURE 

Få pulsen op på Outdoor. Vi har kajakker, mountainbikes, klatreudstyr og du kan rejse fra skolen med certifikat Kajak, Mountainbiking, Klatring og Stand up paddel, også som instruktør.

JORDFORBINDELSE 

 Er faget hvor du får jord under neglene, lærer om urter der kan sankes i skoven, bygger i træ og planter buske, og hvor du møder Bornholms livlige iværksætteri indenfor alternativt jordbrug og bæredygtige løsninger på snart sagt alt.

 

Læs også om alle de korte kurser


Praktiske informationer

Du kommer til at bo sammen med andre elever i huse eller på værelser. Højskolen byder på 41 enkeltværelser og 26 dobbeltværelser, heraf 11 dobbeltværelser med bad/toilet.

 

Skolen råder over følgende specialværksteder:

Skolen råder over et keramikværksted, et glasværksted, et smykkeværksted, et billedkunst atelier, grafikværksted, storkøkken, øvesal og et splinternyt musiklokale.

Sådan kommer du til og fra højskolen:

Du kan bestille færge inkl. bus på Kombardo 

OBS: Elever på vores lange ophold bliver afhentet ved færgeterminalen i Rønne, lufthavnen eller i Aakirkeby.

Støtte:

Du kan søge om støtte i skolens Støtteforening når du er optaget. Det gør du ved at sende en mail til st@bornholmshojskole.dk

Du kan også søge stipendie hos FFD på : Mangfoldighedsstipendie

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Bornholm til et uforglemmeligt højskoleophold !


Skoletype

Bred almen højskole

Priser

 

Efterår 2026: 1.995 kr. pr. uge, ophold af 17 uger, indmeledelsesgebyr 1.500 kr. 190 kr. pr. A-Fag pr.uge til materialer.

Forår 2027: 1.995 kr. pr. uge, ophold af 23 uger, indmeldelsesgebyr 1.500 kr. 190 kr.pr. A-Fag pr. uge til materialer. 

 

 

 

 

Information om elevpladser

Elevpladser: 70

Højskolen har 41 enkeltværelser og 26 dobbeltværelser (11 med bad/toilet). Vores elevhold er typisk mellem 45-65 elever 

Vores værkstedspladser er begrænset så derfor tilmeld dig i god tid for at sikre dig en plads !

 

Rejser

Vi tager på faglige inspirationsture, hvor indholdet afhænger af den linje, som du er på.

Forår og efterår tager vi på studietur, hvor du skal regne med en pris på henholdsvis 4.000,- og 1.800,- kr. 

 

Kost

Ønskes der særlig kost (vegetarkost, allergier) sørger køkkenet efter aftale for den rigtige mad.

Konference- og udlejningsfaciliteter

Bornholms Højskole tilbyder unikke, historiske rammer og faciliteter til afholdelse af møder, kurser og konferencer. 

 

 

Handicapfaciliteter

Teleslynge i foredragssal og spisesal. To dobbeltværelser med handicaptoilet.

Kontakt højskolen

Bornholms Højskole
Almindingsvej 35
3720 Aakirkeby

Telefon: 56 97 40 77
kontor@bornholmshojskole.dk
Forstander: Solveig Thorborg