Hvad er en højskole?

Højskoler er kostskoler, hvor du bor og har undervisning inden for de fag og emner, der interesserer dig. Højskole er for alle, og du kan vælge mellem både korte kurser (1-7 uger) og længere ophold (2-12 mdr.)

Ingen adgangskrav, eksamener eller karakterer

Det kræver ingen specielle forudsætninger eller uddannelsesmæssig baggrund at blive elev på en højskole. Du får heller ikke karakterer eller skal gå til eksamener, når du afslutter dit ophold.

Til gengæld får du lov til at forme undervisningen sammen med dine lærere, så du kan gå i dybden med de projekter og temaer, du synes er spændende.

Sammensæt dit eget skema

Du kan vælge mellem over 200 forskellige fag på de danske højskoler, så der er gode chancer for at finde noget, der interesserer dig.

Se de forskellige fag og faggrupper

Højskole døgnet rundt

Folkehøjskoler er kostskoler, hvor du bor, læser, sover, spiser, fester og følger selvvalgt undervisning sammen med en masse nye mennesker.

Du kan vælge fag inden for områder som samfundsfag, humaniora, natur, kunst, idræt, musik med mere. Derudover vil du blive udfordret på dine holdninger og idéer gennem fællestimer, foredrag og livet sammen med andre.

I løbet af dit højskoleophold vil du både få nye sociale, personlige og faglige perspektiver.

Så lang tid varer et højskoleophold

Lange højskolekurser varer minimum 8 uger og helt op til 40 uger. De lange kurser ligger som regel i foråret eller efteråret.

De korte kurser er mere tema-baserede og varer typisk 1-2 uger. De fleste korte kurser ligger i sommerferien og derfor kaldes de tit for sommerkurser. Der er ca. 1.500 forskellige korte kurser at vælge imellem året rundt. Mange vælger at tage af sted med venner eller familie, fordi det er en sjov og inspirerende måde at holde ferie på - sammen.

Forskellige typer af højskoler

Danmark har omkring 70 folkehøjskoler opdelt i syv højskoletyper. De fleste er almene og grundtvigianske højskoler, der er traditionelle folkehøjskoler med flere faglinjer, hvor du enten kan fordybe dig inden for et enkelt fagområde eller vælge flere forskellige fag. Der findes også en del fagspecialiserede højskoler, der fokuserer på et enkelt fagområde som for eksempel musik eller kunst samt idrætshøjskoler, hvor du kan dyrke forskellige former for sport.

Derudover findes der også livsstilshøjskoler, kristne og spirituelle højskoler, ungdomshøjskoler og seniorhøjskoler.

Læs mere om de forskellige højskoletyper

Se liste over alle folkehøjskoler

Højskole er for alle aldersgrupper

Alle kan tage på højskole. Du skal være fyldt 16 år for at komme på ungdomshøjskole og 17,5 for at komme på andre højskoler. De fleste elever på de lange kurser er typisk unge imellem 18 og 25 år, mens voksne, seniorer og børnefamilier oftest deltager i de korte kurser.

Prisen for et højskoleophold

Prisen for lange kurser er i gennemsnit 1.550 kroner per uge, men prisen varierer fra højskole til højskole. Prisen for korte kurser er i gennemsnit 4.600 kroner per uge. Du kan altid tjekke prisen på højskolens egen hjemmeside.

Forbered dig til en uddannelse

Højskolen er et godt sted at forberede sig til en uddannelse. Det er et frirum til at finde ud af, hvad du vil, og du kan prøve dig selv og dine interesser af, og blive mere afklaret omkring dit studievalg. Hvis du allerede har en idé om, hvad du vil bruge din fremtid på, kan du bruge et højskoleophold til at komme ind på drømmeuddannelsen. Du kan for eksempel forberede dig til at bestå optagelsesprøven til journalist- eller politiuddannelsen. Du kan også supplere fag ved siden af dit højskoleophold.

Til udlandet med højskolen

Studieture og udlandsrejser er ofte en fast del af det at gå på højskole. På de fleste lange højskoleophold indgår en studietur til udlandet, men der findes også højskoler, hvor en længere udlandsrejse (2 eller flere uger) er en central del af forløbet. Det kan være du arbejder som volontør, uddanner dig til skiinstruktør eller tager en længere friluftstur til Canada.

Forskel på folkehøjskoler og andre højskoler

I daglig tale kalder vi folkehøjskoler for højskoler. Højskole er ikke et beskyttet navn, så du kan sagtens møde uddannelser eller andre institutioner i Danmark eller udlandet, der kalder sig højskole.

Forskellen på en folkehøjskole og andre typer af højskoler er, at de danske folkehøjskoler får statstilskud fra Kulturministeriet og opfylder kravene i loven om folkehøjskoler, der blandt andet lyder:

"... tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af kulturministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes aktiviteter skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag."

Der findes et væld af andre typer højskoler, som ikke er en del af Højskolerne. De er ikke underlagt højskoleloven og er ikke medlem af Folkehøjskolernes Forening i Danmark og er derfor ikke folkehøjskoler.

Det gælder for eksempel: Handelshøjskoler, Professionshøjskoler, Ingeniørhøjskoler, Tandlægehøjskolen, Journalisthøjskolen, Daghøjskoler, Aftenhøjskoler, Højskoler i udlandet (Höjskolendk.dk, Zanzibar, Dansk Studiecenter, MS m.v.) samt kursuscentre med "højskolekurser".

Folkehøjskolernes Forening i Danmark og Højskolernes Hus

Alle folkehøjskoler er en del af Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Foreningen holder til i Højskolernes Hus i København, og arbejder for skoleformens udvikling.